Demokrati og Danmark
Historie — Demokrati og Danmark: Grundloven og folkestyret (4.–6. klasse)
Del I — Fra enevælde til demokrati
I mange hundrede år regerede kongen Danmark alene — det kaldtes enevælde.
Det betød at kongen bestemte alt: love, krige, skatter. Ingen måtte protestere.
I 1848 krævede mange danskere forandring. Tusindvis marcherede til Christiansborg.
Den 5. juni 1849 underskrev Kong Frederik 7. Danmarks første grundlov.
Opgave 1 — Udfyld tomrummene:
Den __________ juni __________ underskrev kong __________ Danmarks første grundlov.
Grundloven garanterede bl.a.:
- Frihed til at sige hvad man mener: ___________________________
- Frihed til at mødes: ___________________________
- En folkevalgt forsamling kaldet: ___________________________
Del II — Hvem måtte stemme i 1849?
Grundloven var et fremskridt — men ikke alle fik stemmeret med det samme.
Opgave 2 — Sæt kryds:
Hvem måtte stemme i 1849? (sæt ✓ for ja og ✗ for nej)
| Gruppe | Måtte stemme? |
|---|---|
| Mænd over 30 der betalte skat | |
| Kvinder | |
| Folk der modtog fattighjælp | |
| Adelen | |
| Tyende (ansatte på landet) |
Hvornår fik kvinder stemmeret? _______________
Hvad hed grundlovsrevisionen der gav dem stemmeretten? _______________
Del III — Tidslinje: demokratiets milepæle
Opgave 3: Placér begivenhederne på tidslinjen. Skriv bogstavet ud for det rigtige årstal:
Begivenheder: A) Kvinder og tyende får stemmeret B) Danmarks første grundlov underskrevet C) Systemskiftet — parlamentarismens gennembrud D) Danmarks nuværende grundlov vedtaget E) Enevældet indføres under Frederik 3.
``` 1660 1849 1901 1915 1953
___ ___ ___ ___ ___ ```
Del IV — Det moderne folketing
I dag består Folketing af 179 valgte politikere.
De sidder på Christiansborg i København.
Valg afholdes mindst hvert 4. år.
Alle danskere over 18 år må stemme.
Opgave 4 — Magtens tredeling:
Skriv hvilken institution der passer til hver funktion:
| Funktion | Institution |
|---|---|
| Vedtager love | |
| Gennemfører love og styrer landet | |
| Dømmer i retssager |
(Valgmulighederne: Folketing, Regering, Domstolene)
Del V — Hvad er ytringsfrihed?
Ytringsfrihed betyder at alle har ret til at sige og skrive hvad de mener — uden forhåndscensur fra staten.
Det er beskyttet i grundlovens §77.
Men ytringsfrihed er ikke grænseløs — man kan stadig straffes for at true, lyve groft om nogen, eller fremsætte racistiske ytringer.
Opgave 5 — Sand eller falsk? Sæt ✓ eller ✗:
| Påstand | Sand/Falsk |
|---|---|
| Staten kan forbyde en avis fra at udgive en artikel inden den trykkes | |
| En person kan straffes efter publiceringen for ærekrænkelse | |
| Ytringsfrihed gælder kun for politikere | |
| Grundlovens §77 forbyder forhåndscensur |
Del VI — Diskussionsopgave
Opgave 6: Diskuter med din makker:
I klassen sidder 25 elever. 13 stemmer for at have matematik fredag. 12 stemmer imod.
Flertallet vinder — det er demokrati.
Men hvad nu hvis 13 stemte for at udelukke én bestemt elev fra klassen?
- Er det stadig demokrati?
- Hvad beskytter den ene elev?
- Hvordan hænger det sammen med grundlovens rettigheder?
Skriv jeres svar her:
_________________________________________________
_________________________________________________
_________________________________________________
Lærervejledning
- Forberedelse: vis grundloven på nettet (retsinformation.dk), vis billede af Christiansborg
- Differentiering: nemmere — fokus på Del I-II, sværere — avis-forside
- Opgave 6 introducerer den demokratiske udfordring om mindretalsrettigheder
- Tid: 60 min