← Matematik 🌐 Interaktivt arkiv

đŸŒĄïž Klimaforandringer · Matematik 3. klasse

đŸŒĄïž Drivhuseffekten — Jordens varmetĂŠppe (1896)

SÊt 1 · 30 opgaver
Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

Maja er 9 Är og elsker at stille spÞrgsmÄl. I dag har hun lÊst om, hvordan Jorden faktisk har et usynligt varmetÊppe af luft omkring sig. Det kaldes drivhuseffekten, og uden den ville Jorden vÊre en kold iskugle! Men hvad sker der, nÄr tÊppet bliver for tykt?

Kapitel 1: VarmetĂŠppet omkring Jorden

Maja forestiller sig Jorden som en kugle pakket ind i et varmetĂŠppe af gasser.

1
Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur vére −18 °C. Med drivhuseffekten er den +15 °C. Hvor mange grader varmere er Jorden med drivhuseffekten?
2
I 1896 beregnede Svante Arrhenius, at en fordobling af CO₂ ville varme Jorden med 5 °C. Hvis temperaturen i forvejen er 15 °C, hvad bliver den sĂ„ efter en fordobling af CO₂?
3
Maja tegner 6 lag i drivhustĂŠppet. Hvert lag er 2 km tykt. Hvor mange km tykt er tĂŠppet i alt?
4
Forskere deler drivhusgasser i 4 hovedtyper. Hver type har 3 undergrupper. Hvor mange undergrupper er der i alt?
5
Vanddamp udgþr ⅔ af den naturlige drivhuseffekt. Tegn en cirkel og farv ⅔ — hvor meget er der tilbage?
6
Maja bygger en model af et drivhus med en rektangulĂŠr bund pĂ„ 8 cm × 5 cm. Hvad er arealet af bunden?
7
Et drivhustĂŠppe har temperaturer fra −18 °C til +15 °C pĂ„ en tallinje. Hvor langt er afstanden mellem de to punkter?
8
I 1896 var Svante Arrhenius 37 Ă„r gammel. Han blev fĂždt i 1859. Hvilket Ă„r publicerede han sin beregning?

Kapitel 2: Gasserne i tĂŠppet

Maja undersĂžger, hvilke gasser der findes i Jordens varmetĂŠppe.

9
I atmosfĂŠren er der 78 % kvĂŠlstof og 21 % ilt. Hvor mange procent er der tilbage til andre gasser?
10
CO₂- koncentrationen er nu 420 ppm (parts per million). I 1960 var den 315 ppm. Hvor meget er den steget?
11
Hvert Ă„r udledes der 36 milliarder tons CO₂ fra fossile brĂŠndsler og 4 milliarder tons fra skovrydning. Hvor mange milliarder tons udledes i alt?
12
Metan er 80 gange stĂŠrkere end CO₂ som drivhusgas over 20 Ă„r. Hvis CO₂ giver 1 °C opvarmning, hvor mange °C giver den samme mĂŠngde metan?
13
Af alle drivhusgasser udgĂžr CO₂ Ÿ af menneskets udledning. Tegn en firkant og farv Ÿ — hvor meget er der tilbage?
14
Maja tegner en trekantet sky med grundlinje 6 cm og hĂžjde 4 cm. Hvad er arealet af skyskriven?
15
En luftballon med sensorer vejer 3 kg og mÄler gasser op til 12 km hÞjde. Hvor mange km skal den stige for hver kg den vejer, hvis den stiger jÊvnt?
16
I 1958 startede Keeling-mÄlingerne pÄ Mauna Loa. Hvor mange Är er der fra Arrhenius' beregning i 1896 til Keelings start?

Kapitel 3: NĂ„r tĂŠppet bliver for tykt

Maja opdager, at for meget drivhusgas gþr Jorden for varm — ligesom en bil om sommeren!

17
I 1900 var den globale temperatur 13,7 °C. I 2023 var den 14,5 °C. Hvor mange grader er temperaturen steget?
18
Jorden har opvarmet sig med 1,2 °C siden fÞr-industriel tid. MÄlet er at holde det under 1,5 °C. Hvor mange grader mangler der til 1,5 °C?
19
Hvert Ärti stiger temperaturen med ca. 0,2 °C. Hvor mange grader stiger den over 3 Ärtier?
20
Hvis 6 byer hver udleder 5 millioner tons CO₂, og det skal deles ligeligt pĂ„ 3 lande, hvor meget udleder hvert land?
21
Isen i Arktis smelter med ⅛ hvert Ă„rti. Hvor meget is er der tilbage efter Ă©t Ă„rti, hvis vi starter med en hel is?
22
Maja mĂ„ler temperaturen i et drivhus: en rektangulĂŠr flade pĂ„ 10 m × 7 m. Hvad er arealet af drivhuset?
23
PÄ et koordinatsystem viser Maja temperaturudvikling: Är 2000 = (0, 14) og Är 2020 = (20, 14,4). Hvor langt er springet pÄ y-aksen?
24
Fra 1896 til 2026 er der gÄet 130 Är. Hvis temperaturen steg 1,2 °C i den periode, hvor meget steg den i gennemsnit pr. Ärti?

Kapitel 4: Maja vil redde tĂŠppet

Maja beslutter sig for at lĂŠre andre om drivhuseffekten — og hvordan vi kan passe pĂ„ Jordens varmetĂŠppe.

25
Maja planter 12 trĂŠer i sin have. Hvert trĂŠ optager 22 kg CO₂ om Ă„ret. Hvor mange kg CO₂ optager alle trĂŠerne tilsammen?
26
Verden skal reducere CO₂ med 43 % inden 2030. Hvis et land udleder 100 millioner tons, hvor mange millioner tons skal der reduceres?
27
Maja cykler 5 km til skole i stedet for at kĂžre bil. Det sparer 2 kg CO₂ pr. km. Hvor meget CO₂ sparer hun pĂ„ en uge (5 dage)?
28
En vindmĂžlle leverer strĂžm til 400 hjem. 8 vindmĂžller leverer strĂžm til en hel by. Hvor mange hjem er der i byen?
29
Maja laver en plakat om drivhuseffekten. Plakaten er en firkant med side 30 cm. Hvad er arealet?
30
đŸ§© ProblemlĂžsning — Grubleren! Maja plantede trĂŠer i 3 Ă„r. År 1: 12 trĂŠer, hvert optager 22 kg CO₂. År 2: Det dobbelte antal trĂŠer. År 3: 6 trĂŠer fĂŠrre end i Ă„r 2. Hvor mange kg CO₂ optager alle trĂŠerne i alt over de 3 Ă„r?

LĂŠrervejledning

Svar:

1. 33 °C | 2. 20 °C | 3. 12 km | 4. 12 undergrupper | 5. ⅓ er tilbage | 6. 40 cmÂČ | 7. 33 grader | 8. 1896 | 9. 1 % | 10. 105 ppm | 11. 40 milliarder tons | 12. 80 °C | 13. ÂŒ er tilbage | 14. 12 cmÂČ | 15. 4 km pr. kg | 16. 62 Ă„r | 17. 0,8 °C | 18. 0,3 °C | 19. 0,6 °C | 20. 10 millioner tons pr. land | 21. ⅞ is tilbage | 22. 70 mÂČ | 23. 0,4 enheder | 24. ca. 0,09 °C pr. Ă„rti | 25. 264 kg CO₂ | 26. 43 millioner tons | 27. 50 kg CO₂ | 28. 3200 hjem | 29. 900 cmÂČ | 30. 264 + 528 + 396 = 1188 kg CO₂

Faglige mÄl: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brÞker, areal, koordinatsystem, talmÞnster, Ärstal, procent.

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne forstĂ„r drivhuseffektens grundprincip gennem konkrete tal — hvordan gasser virker som et varmetĂŠppe, og hvorfor for meget gĂžr Jorden varmere.