🌡️ Klimaforandringer · Matematik 3. klasse

🔋 Batterier og energilagring (2024)

Sæt 16 · 30 opgaver

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

Maja er 9 år og bruger batterier hver dag — i sin lommelygte, i sit ur og i sin mors telefon. Men hun opdager, at batterier også kan gemme sol- og vindstrøm til når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Hun vil regne sig frem til, hvordan batterier hjælper med grøn energi.

Kapitel 1: Fra små til store batterier

Maja starter med at tænke på de batterier, hun kender fra hverdagen.

Et AA-batteri har 2.850 mAh strøm. Et AAA-batteri har 1.150 mAh. Hvor meget mere strøm har AA-batteriet?

Maja's telefonbatteri er 4.500 mAh. Efter en dag er der brugt 3.200 mAh. Hvor meget er der tilbage?

En lommelygte bruger 3 batterier. Hvert batteri varer 8 timer. Hvor mange timer varer alle 3 batterier sammen?

36 batterier skal pakkes i æsker med 6 i hver. Hvor mange æsker skal der bruges?

Af et batteris levetid på 10 år bruges ⅖ til opladning og afladning. Hvor mange år er det?

Et rektangulært batteri er 5 cm langt og 3 cm bredt. Hvad er arealet?

Et batteri vejer 28 gram. Hvor meget vejer 4 batterier?

I 2010 kunne et telefonbatteri holde 1 dag. I 2024 kan det holde 2 dage. Hvor mange gange længere holder det nu?

Kapitel 2: Store batterier — energilagring

Maja besøger et stort batterianlæg, der gemmer grøn strøm til hele byen.

Et stort batterianlæg kan gemme 12.500 kWh strøm. Et mindre anlæg gemmer 4.800 kWh. Hvor meget mere kan det store anlæg gemme?

Batterianlægget var fuldt opladet med 12.500 kWh. Byen brugte 8.350 kWh om natten. Hvor meget strøm er der tilbage?

8 batterimoduler kan gemme 48.000 kWh sammen. Hvor meget gemmer 1 modul?

72 battericeller skal monteres i 9 rækker. Hvor mange celler er der i hver række?

Af anlæggets kapacitet på 12.500 kWh bruges ½ til husholdninger og ¼ til industri. Hvor meget bruges til husholdninger og industri sammen (som brøk)?

Maja tegner anlægget som en firkant på 12 m × 8 m. Hvad er arealet?

Et batterimodul vejer 2.500 kg. Hvor meget vejer 4 moduler?

I 2020 var der 5 store batterianlæg i Danmark. I 2024 er der 18. Hvor mange flere er der kommet?

Kapitel 3: Opladning og afladning

Maja lærer, at batterier skal oplades og aflades, og at det tager tid.

Et batteri oplades med 500 kW effekt. Det skal oplades med 4.000 kWh. Hvor lang tid tager det i timer?

Et batteri er ladet op med 9.600 kWh. Om morgenen bruges 3.450 kWh. Hvor meget er tilbage?

En hurtigoplader giver 7 kW strøm. Hvor meget strøm giver den på 8 timer?

40 kWh strøm skal fordeles ligeligt på 5 huse. Hvor meget får hvert hus?

Af et døgns 24 timer er batteriet fuldt i ⅓ af timerne. Hvor mange timer er batteriet fuldt?

Maja tegner et koordinatsystem. Kl. 6 er batteriet 20 % fuldt (6, 20). Kl. 12 er det 80 % fuldt (12, 80). Hvor mange procent stiger det?

Et batteri kan oplades 3.000 gange. Hvis man oplader 1 gang om dagen, hvor mange år holder det? (1 år = 365 dage, rund af)

I 2015 kostede et batterianlæg 5.000 kr pr. kWh. I 2024 koster det 1.200 kr pr. kWh. Hvor meget billigere er det blevet?

Kapitel 4: Fremtidens batterier

Maja drømmer om batterier, der kan gemme al den grønne strøm, vi har brug for.

Et nyt batterianlæg kan gemme 25.000 kWh. Et ældre anlæg gemmer 8.750 kWh. Hvor meget mere kan det nye anlæg gemme?

I 2030 forventes der at være 45 store batterianlæg i Danmark. I 2024 er der 18. Hvor mange flere skal der bygges?

6 byer får hver et batterianlæg, der koster 15 millioner kr. Hvor meget koster alle 6 anlæg?

96 batterimoduler skal transporteres på 8 lastbiler. Hvor mange moduler er der på hver lastbil?

Et batterianlæg sparer 240 tons CO₂ om året. Hvor meget sparer det på 3 år?

🧩 Problemløsning — Grubleren! En by har et batterianlæg, der kan gemme 8.000 kWh. Om dagen producerer solcellerne 5.500 kWh, og vindmøllerne producerer 4.200 kWh. Byen bruger 9.800 kWh om dagen. Hvor mange kWh producerer solceller og vindmøller sammen? Kan batteriet gemme al den overskydende strøm, eller er der for meget? Hvor meget overskud er der?

Lærervejledning

Svar:

1. 1.700 mAh | 2. 1.300 mAh | 3. 24 timer | 4. 6 æsker | 5. 4 år | 6. 15 cm² | 7. 112 gram | 8. 2 gange | 9. 7.700 kWh | 10. 4.150 kWh | 11. 6.000 kWh | 12. 8 celler | 13. ¾ | 14. 96 m² | 15. 10.000 kg | 16. 13 anlæg | 17. 8 timer | 18. 6.150 kWh | 19. 56 kWh | 20. 8 kWh | 21. 8 timer | 22. 60 procent | 23. ca. 8 år | 24. 3.800 kr billigere | 25. 16.250 kWh | 26. 27 anlæg | 27. 90 millioner kr | 28. 12 moduler | 29. 720 tons CO₂ | 30. 9.700 kWh produceret, byen bruger 9.800 kWh, der mangler 100 kWh (intet overskud at gemme)

Faglige mål: Plus/minus med store tal, gange, division, brøker, areal, koordinatsystem, vægt, tid, årstal

Differentiering:

Let: Brug tal under 1.000 og spring koordinatsystem-opgaverne over
Svær: Lad eleverne beregne, hvor stort et batterianlæg der skal til for at gemme en hel bys overskudsstrøm

Tema-forbindelse: Opgaverne viser, hvordan batterier er nøglen til grøn energi — de gemmer strøm når sol og vind er der, og leverer den når vi har brug for den.