Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______
Maja er 9 år og bor midt i København. En varm sommerdag opdager hun, at det er meget varmere inde i byen end ude i skoven. Hun vil finde ud af hvorfor byer bliver som store ovne!
Kapitel 1: Heden i byen
Maja måler temperaturer og finder ud af, at byer kan være op til 7 grader varmere end landbrugsområder.
1I byen er der 36 400 indbyggere. I landsbyen udenfor bor der 4 200. Hvor mange flere bor der i byen?
2En sommerdag er det 34°C i byen og 27°C på landet. Hvor mange grader varmere er det i byen?
3Maja måler temperaturen 8 gange i løbet af dagen. Hver måling tager 15 minutter. Hvor mange minutter bruger hun i alt?
4Et varmekort viser 5 600 varme punkter i byen. De deles i 7 bydele. Hvor mange varme punkter er der i hver bydel i gennemsnit?
5Af byens 30 dage i juni er ⅕ ekstremt varme. Hvor mange ekstremt varme dage er der?
6Et bytorve er 120 meter langt og 80 meter bredt. Hvad er arealet af torvet?
7Temperaturen stiger fra 22°C kl. 8 til 35°C kl. 14. Hvor mange grader stiger temperaturen?
8I 2015 var der 18 hedebølgedage. I 2024 var der 42. Hvor mange flere hedebølgedage er der kommet?
Kapitel 2: Asfalt og beton
Maja lærer at asfalt og beton lagrer varmen fra solen og holder byen varm selv om natten.
9Byen har 18 750 m² asfaltveje. De vil lave 6 400 m² om til grønne strøg. Hvor mange m² asfalt bliver tilbage?
10Et asfaltområde er 45°C om dagen. Om natten falder det til 28°C. Hvor mange grader falder temperaturen?
11En bygning har 14 etager med 24 vinduer på hver etage. Hvor mange vinduer er der i alt?
12Byen har 3 200 parkeringspladser. Hver plads er 15 m². Hvor mange m² asfalt bruges til parkering i alt?
13Af byens 28 byggegrunde er ¼ dækket af mørk beton. Hvor mange byggegrunde har mørk beton?
14Et betondæk har en rektangulær form på 50 m × 30 m. Hvad er arealet?
15En asfaltvej er 2 450 meter lang. Maja cykler 1 200 meter ad den. Hvor langt er der tilbage?
16Om dagen er det 38°C på asfalten, 33°C på fortovet og 29°C i parken. Hvad er den samlede temperatur for de tre steder?
Kapitel 3: Grønne løsninger mod varmen
Maja undersøger hvordan træer, parker og vand kan køle byen ned.
17Byen vil plante 16 800 træer over de næste 6 år. Hvor mange træer skal de plante per år?
18En stor park har 12 500 besøgende i juli. En lille park har 3 800 besøgende. Hvor mange flere besøger den store park?
19Et træ kaster skygge på 25 m² jord. Hvis byen planter 40 træer, hvor mange m² skygge får de i alt?
20Byen har 4 800 liter regnvand i et bassin. De vil bruge det til at vande 6 parker lige meget. Hvor mange liter får hver park?
21Af byens 36 gader er ⅔ udstyret med skyggenet. Hvor mange gader har skyggenet?
22En køleø er formet som en cirkel med radius 7 meter. (Brug formlen areal = π × r² med π ≈ 3). Hvad er arealet cirka?
23Et springvand kaster vand 4 meter op i luften. Hvor mange gange så højt er et hus på 12 meter?
24I 2020 var der 8 hedebølgedage. I 2024 var der 15. Hvor mange flere hedebølgedage er der kommet på 4 år?
Kapitel 4: Køl byen ned
Maja designer sin egen køleplan for byen og regner på, hvor meget varme de grønne løsninger kan fjerne.
25Byen har 22 300 m² asfalt. De laver 9 800 m² om til grønne områder. Hvor mange m² asfalt er tilbage?
26En kølekanal har 14 600 liter vand. 6 300 liter fordamper i løbet af dagen. Hvor mange liter vand er tilbage?
27Hver kølestation har 35 blæsere. Der er 120 kølestationer i byen. Hvor mange blæsere er der i alt?
28Byen deler 9 600 ispinde ud til 8 kølestationer. Hvor mange ispinde får hver station?
29Af byens 24 skoler har ⅚ aircondition. Hvor mange skoler har aircondition?
30🧩 Problemløsning — Grubleren! En by har 42 000 m² asfalt. De vil lave ⅓ om til parker. Hver park skal have 150 træer, og hvert træ kaster skygge på 20 m². Hvor mange m² skygge giver alle træerne i de nye parker tilsammen?
Lærervejledning
Svar:
1. 32 200 | 2. 7°C | 3. 120 min | 4. 800 | 5. 6 | 6. 9 600 m² | 7. 13°C | 8. 24 | 9. 12 350 m² | 10. 17°C | 11. 336 | 12. 48 000 m² | 13. 7 | 14. 1 500 m² | 15. 1 250 m | 16. 100°C | 17. 2 800 | 18. 8 700 | 19. 1 000 m² | 20. 800 liter | 21. 24 | 22. 147 m² | 23. 3 gange | 24. 7 | 25. 12 500 m² | 26. 8 300 liter | 27. 4 200 | 28. 1 200 | 29. 20 | 30. 42 000 ÷ 3 = 14 000 m² parker. 14 000 m² parkareal med 150 træer pr. park. Hvert træ kaster 20 m² skygge. 150 × 20 = 3 000 m² skygge pr. park. Total skygge = 3 000 m².
Faglige mål: Plus og minus med store tal, gange, division, brøker, areal, temperaturdifferencer, årstalssammenligninger, addition af 3 tal.
Differentiering:
- Let: Brug temperaturer under 30°C og arealer under 100 m².
- Svær: Lad eleverne beregne gennemsnitstemperaturer og lave grafer over temperaturudsving.
Tema-forbindelse: Eleverne lærer hvordan byers materialer (asfalt, beton) skaber varmeøer, og hvordan grønne løsninger kan køle byer ned — et voksende problem med klimaforandringerne.