Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______
Marcus er 9 ĂĽr og lever i en tid, hvor kejser Konstantin har vundet en stor sejr! Konstantinsbuen fejrer hans triumf â en 21 m høj marmorbue med relieffer fra ĂŚldre monumenter. Marcus vil regne pĂĽ Roms sidste store triumfbue.
Kapitel 1: Buens dimensioner
Marcus lÌrer om Konstantinsbuens størrelse og form!
1Konstantinsbuen er 21 m høj, 25 m bred og 7 m dyb. Hvad er arealet af buens forside (højde à bredde)?
2Buens gennemgang er 12 m høj og 7 m bred. Hvad er arealet af gennemgangen?
3Bortset fra gennemgangen â hvor stort er arealet af muren omkring gennemgangen?
4Buen har 3 gennemgange: ĂŠn stor i midten og to smĂĽ pĂĽ siderne. Den store er 12 m Ă 7 m. Hver lille er 7 m Ă 3 m. Hvad er arealet af de to smĂĽ gennemgange tilsammen?
5Af buens højde pĂĽ 21 m var â
marmorbeklĂŚdning. Tegn en cirkel og farv â
â hvad var resten?
6Marcus tegner Konstantinsbuen som en rektangel pĂĽ 10 cm Ă 12 cm. Hvad er arealet af buen pĂĽ tegningen?
7Et talmønster viser triumfbues højde: 10, 15, 20, 25 ⌠Hvor høj var buen i det 5. trin i mønsteret?
8Fra Konstantinsbuen blev bygget (312 e.Kr.) til den blev fĂŚrdig (315 e.Kr.) â hvor mange ĂĽr tog byggeriet?
Kapitel 2: Relieffer og dekorationer
Marcus beundrer buens smukke relieffer â taget fra ĂŚldre monumenter!
9Konstantinsbuen har 8 korintiske søjler. Hver søjle er 7 m høj. Hvor mange meter søjler er der i alt?
10Hver søjle er 1 m i diameter. Hvad er omkredsen af ĂŠn søjle cirka? (Brug Ď â 3)
11Buen har 4 relieffpaneler fra Marcus Aurelius' tid. Hvert panel er 3 m Ă 2 m. Hvad er arealet af ĂŠt panel?
12Der er 8 runde medailloner fra Hadrians tid. Hver medaillon er 2 m i diameter. Hvad er radius?
13Af buens dekorationer var ½ fra ĂŚldre monumenter. Tegn en cirkel og farv ½ â hvem lavede resten?
14Marcus tegner en medaillon som en cirkel med radius 3 cm. Hvad er arealet cirka? (Brug Ď â 3)
15En stenhugger arbejdede 200 dage pĂĽ reliefferne. Han lavede 3 figurer om dagen. Hvor mange figurer lavede han i alt?
16Fra Marcus Aurelius' relieffer blev lavet (180 e.Kr.) til de blev genbrugt (315 e.Kr.) â hvor mange ĂĽr gamle var reliefferne?
Kapitel 3: Triumftoget
Marcus forestiller sig Konstantins triumftog â der gik gennem buen!
17Konstantins hĂŚr havde 100.000 soldater. Hvis de marcherede i rĂŚkker af 10, hvor mange rĂŚkker var der?
18Triumftoget varede 3 dage. Hver dag marcherede 40.000 soldater gennem Rom. Hvor mange soldater marcherede i alt?
19Buen var 7 m dyb. Hvis en soldat marcherede 1 m pr. sekund, hvor mange sekunder tog det at gĂĽ gennem buen?
20Triumftoget havde 100 krigsfangede. Hver fange var bundet med 2 m kĂŚde. Hvor mange meter kĂŚde var der i alt?
21Af triumftogets deltagere var â
soldater. Tegn en cirkel og farv â
â hvem var resten?
22Marcus tegner triumftoget som en rektangel pĂĽ 15 cm Ă 3 cm. Hvad er arealet af toget pĂĽ kortet?
23Et talmønster viser triumftog-deltagere: 1000, 2000, 4000, 8000 ⌠Hvor mange deltagere var der i det 5. trin?
24Fra Konstantins sejr ved Milvian Bridge (312 e.Kr.) til buen stod fĂŚrdig (315 e.Kr.) â hvor mange ĂĽr var der mellem de to begivenheder?
Kapitel 4: Marcus vil forstĂĽ triumfen
Marcus tĂŚnker pĂĽ, hvad Konstantinsbuen betød â og hvorfor romerne byggede triumfbuer!
25Rom byggede i alt 20 triumfbuer i byen. Hvis hver bu kostede 500.000 denarer, hvor meget kostede alle buerne?
26Konstantinsbuen brugte 500 mÂł marmor. Hvis 1 mÂł marmor kostede 1000 denarer, hvor meget kostede marmoren?
27En romersk triumfbu stod i gennemsnit 500 ĂĽr. Hvor mange ĂĽr har Konstantinsbuen stĂĽet fra 315 e.Kr. til 2024?
28Marcus vil bygge en modelbue der er 100 gange mindre end den rigtige. Hvor høj er modelbuen?
29Marcus tegner en triumfvogn som en rektangel pĂĽ 6 cm Ă 4 cm. Hvad er arealet af vognen?
30đ§Š Problemløsning â Grubleren! Konstantinsbuen har 3 gennemgange. Den store gennemgang er 12 m høj og 7 m bred. De to smĂĽ er hver 7 m høj og 3 m brede. Hvad er arealet af den store gennemgang? Hvad er arealet af begge smĂĽ gennemgange tilsammen? Hvad er arealet af alle 3 gennemgange tilsammen? Hvor meget større er den store gennemgang end ĂŠn lille?
LĂŚrervejledning
Svar:
1. 525 m² | 2. 84 m² | 3. 525 â 84 = 441 m² | 4. 2 Ă 24,5 = 49 m² | 5. â
var murvĂŚrk og fundament | 6. 120 cm² | 7. 30 m | 8. 3 ĂĽr | 9. 56 m søjler | 10. ca. 3 m | 11. 6 m² | 12. 1 m | 13. ½ blev lavet til lejligheden af Konstantins kunstnere | 14. ca. 27 cm² | 15. 600 figurer | 16. 135 ĂĽr | 17. 10.000 rĂŚkker | 18. 120.000 soldater | 19. 7 sekunder | 20. 200 m kĂŚde | 21. â
var fanger, musikere og tilskuere | 22. 45 cm² | 23. 16.000 deltagere | 24. 3 ür | 25. 10.000.000 denarer | 26. 500.000 denarer | 27. 1709 ür | 28. 21 cm | 29. 24 cm² | 30. Stor: 12 à 7 = 84 m². Smü tilsammen: 2 à (7 à 3,5) = 49 m². Alle 3: 84 + 49 = 133 m². Forskel: 84 á 24,5 = ca. 3,4 gange større.
Faglige mül: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brøker, areal, omkreds, talmønster, lÌngde, tid (e.Kr.), plus af 3 tal.
Differentiering:
- Let: FokusĂŠr pĂĽ kapitel 1â2 med enkle dimensions- og reliefberegninger.
- Svr: Lad eleven sammenligne Konstantinsbuen med andre triumfbuer eller beregne bygeomkostninger.
Tema-forbindelse: Eleverne forstĂĽr Konstantinsbuen gennem tal â dimensioner, relieffer, triumftog og det monument der markerede overgangen fra antikken til middelalderen.