🌋 Vulkaner & Jordskælv · Matematik 3. klasse

🌋 Krater — vulkanens munding (År -300)

Sæt 58 · 30 opgaver

Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________

Året er 300 f.Kr. Du er et 9-årigt barn i antikkens Sicilien, der bor nær Etna. Din bedstefar fortæller dig om vulkanens munding — krateret — og hvordan nogle kratere er blevet til søer, mens andre er enorme huller i jorden.

Kapitel 1: Vulkanens mund

Krateret er åbningen i toppen af vulkanen, hvor lava og aske kommer ud. Nogle kratere er små, andre er så store, at hele byer kan ligge i dem.

Plus med store tal Etnas krater har en diameter på 500 meter. Vesuvs krater har en diameter på 450 meter. Hvad er den samlede diameter af de to kratere? Svar: ___________________ meter

Minus En kaldera er 10 km i diameter. Et almindeligt krater er kun 500 meter i diameter. Hvor meget større er kalderaen? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ meter

Gange En vulkan har 3 kratere. Hvert krater har 4 fumaroler. Hvor mange fumaroler er der i alt? Svar: ________ · ________ = ________ fumaroler

Division 180 askeprøver fra forskellige kratere skal deles i 6 kasser. Hvor mange prøver er der i hver kasse? Svar: ________ : ________ = ________ prøver

Brøker Af 12 kratere på en vulkanø er 3 fyldt med vand. Hvilken brøkdel af kraterne er kratersøer? Svar: ___________________

Geometri Et krater er cirka formet som en cirkel med en radius på 200 meter. Hvis vi cirkliger det som et rektangel (400 m × 400 m), hvad er arealet da? Svar: ___________________ m²

Geometri En kratersø har en oval form med siderne 600 m og 400 m. Hvad er omkredsen af søen? Svar: ___________________ m

Tid Et udbrud begyndte kl. 03:15 og varede i 5 timer og 45 minutter. Hvornår stoppede udbruddet? Svar: ________ timer og ________ minutter

Kapitel 2: Fra krater til kaldera

Når et krater kollapser efter et enormt udbrud, bliver det til en kaldera — et gigantisk hul i jorden. Nogle kalderaer er så store, at de danner nye bjerge inde i sig selv.

Plus med store tal Yellowstone-kalderaen er 72 km lang og 55 km bred. Hvad er summen af længden og bredden? Svar: ___________________ km

Minus En kaldera er 350 meter dyb. En kratersø i kalderaen er 180 meter dyb. Hvor meget dybere er kalderaen end søen? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ meter

Gange En kaldera har 5 store sprækker. Hver sprække producerer 6 fumaroler. Hvor mange fumaroler er der i kalderaen? Svar: ________ · ________ = ________ fumaroler

Division 270 lag aske fra gamle udbrud tælles i en klippevæg. De deles i 9 geologiske perioder. Hvor mange lag er der i hver periode? Svar: ________ : ________ = ________ lag

Koordinatsystem Et krater findes ved koordinat (6, 2) på kortet over vulkanøen. Hvor ligger krateret? Svar: Punktet ( _________ , _________ )

Talmønster Kraterdiametre måles: 100 m, 200 m, 400 m, 800 m, ___. Hvad er det næste tal i mønsteret? Svar: ___________________

Vægt En sten fra kraterkanten vejer 340 gram. En sten fra kraterbunden vejer 260 gram. Hvor meget tungere er stenen fra kanten? Svar: ___________________ gram

Længde En sti op til kraterkanten er 2400 meter lang. Du har gået 800 meter. Hvor langt er der til toppen? Svar: ___________________ meter

Kapitel 3: Kratersøer — vand i ildens hus

Når vand fylder et krater, opstår der en kratersø. Nogle er varme og sure, andre er kolde og klare. De fortæller historier om vulkanens fortid.

Plus af 3 tal Tre kratersøer har følgende dybder: 180 m, 220 m og 150 m. Hvad er den samlede dybde? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ meter

Gange En kratersø har 7 forskellige fiskearter. Hver art har i gennemsnit 30 individer. Hvor mange fisk er der i søen? Svar: ________ · ________ = ________ fisk

Geometri En kratersø har et areal på 15 km × 8 km. Hvad er arealet af søen? Svar: ___________________ km²

Geometri Søen skal have en bådvej hele vejen rundt. Den er 15 km lang og 8 km bred. Hvor lang er bådvejen? Svar: ___________________ km

Brøker Af 8 kratersøe i området er 5 varme. Hvilken brøkdel af søerne er varme? Svar: ___________________

Tid En kratersø tager 3 år og 4 måneder at fylde med regnvand. Hvor mange måneder er det i alt? Svar: ___________________ måneder

Minus Vandstanden i en kratersø var 45 meter i vinter. Om foråret steg den til 68 meter. Hvor meget steg vandstanden? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ meter

Kapitel 4: Kraterets fortid og fremtid

Kraterer fortæller historier om fortidige udbrud og advarer om fremtidige. Ved at studere dem kan vi forstå, hvornår den næste vulkan vågner.

Gange Et krater har 4 terrasser, og hver terrasse har 5 geologiske lag. Hvor mange lag er der i alt i krateret? Svar: ________ · ________ = ________ lag

Division 360 askeprøver fra forskellige kratere skal analyseres. Laboratoriet kan analysere 9 prøver pr. dag. Hvor mange dage tager det? Svar: ________ : ________ = ________ dage

Plus Der er 150 kendte kratere i Italien og 80 i Island. Hvor mange kratere er der i alt i de to lande? Svar: ___________________ kratere

Tid/Kalender Antikkens grækere begyndte at studere kratere omkring 300 f.Kr. Hvor mange år er der gået fra da til i dag (2026)? Svar: ___________________

Vægt En prøve fra en kratersø vejer 480 gram. Vandet i prøven vejer 360 gram. Hvor meget vejer mineralerne i prøven? Svar: ___________________ gram

Årstal Etnas første dokumenterede udbrud var i 425 f.Kr. Et stort kraterkollaps skete i 1169. Hvor mange år efter det første udbrud skete kollapset? Beregning: _____________________________________ Svar: _________

Problemløsning - Grubleren! Kraterstudier begyndte i antikken omkring 300 f.Kr. Vesuvs berømte udbrud skete i 79 e.Kr. Etnas store kraterkollaps skete i 1169. Hvor mange år er der mellem antikkens studier og Vesuvs udbrud? Og hvor mange år fra Vesuv til Etnas kollaps? Beregning: _____________________________________________ Svar: Mellem antikken og Vesuv: ____ år. Mellem Vesuv og Etna: ____ år.

Lærervejledning & Didaktiske pointer:

Dette sæt fokuserer på kratere og kalderaer og træner regnefærdigheder med dimensioner, dybder og geologiske lag. Opgaverne integrerer geografi og historie (Fælles Mål Fase 3) og giver rum for at tale om kraterdannelse, kratersøer og hvordan geologer læser fortiden i kraterets lag.