Demokrati og Danmark — fra enevælde til folkestyre

Enevælde (før 1849)

• Kongen bestemte alt alene
• Folk havde ingen stemmeret
• Ingen frihed til at sige sin mening

Grundloven 1849

Kong Frederik 7. underskrev Danmarks første grundlov den 5. juni 1849.

Grundloven gav:

• Folketinget — folket skulle være med til at bestemme
• Valgret — mænd over 30 kunne stemme
• Ytringsfrihed — folk måtte sige deres mening
• Religionsfrihed — folk måtte tro hvad de ville

Udvikling efter 1849

| År | Hvad skete der? |

|----|----------------|

| 1849 | Første grundlov — mænd med penge kan stemme |

| 1901 | Parlamentarisme — regeringen skal have flertal |

| 1915 | Kvinder får valgret |

| 1953 | Grønland får repræsentation |

| 1978 | Valgret fra 18 år |

Opgave 1 — Enevælde eller demokrati?

Skriv E (enevælde) eller D (demokrati):

1. Kongen bestemmer alt → ___
2. Folk stemmer ved valg → ___
3. Ingen ytringsfrihed → ___
4. Folketinget laver love → ___
5. Man kan blive straffet for sin mening → ___

Opgave 2 — Tidslinje

Sæt begivenhederne i rigtig rækkefølge (1-5):

___ Kvinder får valgret

___ Første grundlov

___ Valgret fra 18 år

___ Parlamentarisme

___ Grønland får repræsentation

Opgave 3 — Hvad betød grundloven?

Skriv 3 ting grundloven gav folket:

1. ________________
2. ________________
3. ________________

Opgave 4 — Tænk selv

1. Hvorfor var det vigtigt at kvinder også fik valgret? ________________
2. Hvorfor fejrer vi grundlovsdag den 5. juni? ________________

Lærervejledning

• Forberedelse: Vis billede af grundloven. Gennemgå tidslinjen
• Differentiering: Nemmere — fokus på enevælde vs. demokrati. Sværere — tilføj parlamentarismens betydning
• Tid: 45 min inkl. diskussion

Løsning / svar

Opgave 1: E, D, E, D, E

Opgave 2: 4, 1, 5, 2, 3