← Læringsplatform

Den kolde krig — Geopolitik, atompolitik og systemkonkurrence (10. klasse+)

Del I — To forklaringsmodeller for Den kolde krig

Historiograferne er uenige om hvad der primært drev Den kolde krig:

| Model | Argument | Repræsentanter |

|-------|----------|----------------|

| Ideologisk | Konflikten var grundlæggende en kamp mellem kapitalisme og kommunisme — to uforenelige verdensanskuelser | Walter LaFeber, Melvyn Leffler |

| Geopolitisk | Krigen var en magtpolitisk konkurrence — to supermagter fyldte vakuumet efter 2. Verdenskrigs sammenbrud af de europæiske imperier | George Kennan, Kenneth Waltz |

| Misperception | Begge sider misforstod konstant den andens intentioner og drev konflikten eskalering ved fejltagelse | Robert Jervis |

Diskussionsspørgsmål: Er det muligt at adskille ideologi og magtinteresse i Den kolde krig — eller er de uadskilleligt forbundne?

Del II — Atomafskrækkelsens logik og paradokser

MAD og 'Second Strike Capability'

MAD (Mutually Assured Destruction) forudsætter at begge parter kan overleve et første angreb og stadig svare effektivt tilbage (Second Strike Capability). Ellers ville en af parterne have incitament til at slå først.

Dette skabte:

  1. Ubåde med missiler: Næsten umulige at opdage og tilintetgøre — garanterede second strike
  2. Launch-on-Warning: Systemer der automatisk affyrer gengældelsesvåben ved detektion af indgående missiler
  3. Dead Hand: Sovjet-system der automatisk ville affyre atommissiler selv uden menneskelig kommando

Cubakrisen som case

Analyser de tre niveauer af beslutningstagning i Cubakrisen:

| Niveau | Aktør | Nøglebeslutning |

|--------|-------|-----------------|

| Politisk | Kennedy / Khrustsjov | Valg af flådeblokade frem for luftangreb |

| Militært | McNamara / Malinovsky | Operationel kontrol af flåde og missiler |

| Taktisk | U-2 piloter / Arkhipov | Individuelle beslutninger i kritiske øjeblikke |

Opgave 1 — Kildeanalyse

Uddrag fra George Kennans 'Long Telegram' (22. februar 1946):

"Sovjet-magten (...) er ikke skemalagtigt eventyrlysten (...) Det er meget følsomt over for logikken i styrke. Af den grund kan det let trækkes tilbage — og sædvanligvis gør det det — når stærk modstand mødes på ethvert punkt. (...) Vellykket Sovjet-politik over for Vesten vil (...) kræve langvarig og opmærksom inddæmning af russiske ekspansive tendenser."

  1. Hvad var Kennans centrale argument om Sovjet-unionens karakter?

_____________________________________________

_____________________________________________

  1. Hvad er den strategiske konsekvens Kennan drager af sin analyse?

_____________________________________________

  1. Hvad er begrænsningerne ved Kennans 'containment'-tænkning set i bakspejlet?

_____________________________________________

_____________________________________________

Del III — Proxy-krige og imperialisme-kritikken

Den 'imperialistiske' tolkning

Mange historikere — særlig fra syd og øst — kritiserer den traditionelle vestlige fortælling om Den kolde krig:

Diskussionsspørgsmål: Er det retfærdigt at beskrive USA's koldkrigspolitik som imperialistisk? Hvad taler for og imod?

Del IV — Koldkrigens afslutning: Struktur eller aktør?

Debatten om koldkrigens afslutning handler om hvad der primært forklarede Sovjet-Unionens sammenbrud:

| Forklaring | Argument | Problem |

|-----------|----------|---------|

| Strukturel | Systemisk ineffektivitet: planøkonomi, rustningskapløbets dræning, multietnisk imperie | Forklarer ikke tidspunktet — systemer kan overleve i årtier |

| Aktørdrevet | Gorbatsjovs valg om ikke at bruge tanks i 1989 var afgørende | Én mands beslutning ændrede historien — men var det tilfældigt? |

| Reagans pres | Reagan accelererede med SDI og rustningskapløbet bevidst for at ruinere Sovjet | Sovjet-økonomi var allerede i krise før Reagan |

| Folkelig pres | Polsk Solidaritet, ungarske reformer, DDR-demonstrationer | Kræver en forklaring på hvorfor det fungerede i 1989 og ikke i 1956 |

Opgave 2 — Komparativ analyse

Sammenlign Ungarnopstanden (1956) og Berlinmurens fald (1989):

| Aspekt | Ungarnopstanden 1956 | Berlinmurens fald 1989 |

|--------|---------------------|----------------------|

| Sovjet-reaktion | | |

| Vestens reaktion | | |

| Outcome | | |

| Gorbatsjovs rolle | | |

Hvad forklarer den dramatisk anderledes Sovjet-reaktion?

_____________________________________________

_____________________________________________

Del V — Danmark og NATO's nukleare dilemmaer

Danmarks officielle politik under Den kolde krig:

  1. Kernevåbenforbehold: Ingen atomvåben på dansk jord i fredstid
  2. Basisforbehold: Ingen permanente udenlandske militærbaser

Men i Grønland:

Den danske befolkning kendte ikke til atomvåbnene — det kom frem i 1995.

Opgave 3 — Essay (valgfrit)

Vælg én problemformulering:

a) "I hvilken grad var Den kolde krigs afslutning forudbestemt af strukturelle faktorer — og i hvilken grad var den afhængig af Gorbatsjovs personlige valg?" Diskuter med udgangspunkt i systemteoretiske og aktørbaserede forklaringsmodeller.

b) "Var MAD en stabil fredsdoktrin, eller var den en doktrin der forudsatte rationel adfærd i irrationelle situationer?" Brug Cubakrisen og B-59-episoden som cases.

c) "Var USA's koldkrigspolitik konsistent med dets erklærede demokratiske værdier?" Diskuter med udgangspunkt i proxy-krige og regimestøtte i den ikke-vestlige verden.

Lærervejledning