I 1962 opdagede forskerne Marie Tharp og Bruce Heezen, at havbunden ikke er flad. Midt ude i Atlanterhavet løber en enorm bjergkæde — den Midtatlantiske Ryg — der deler oceanet i to. Denne opdagelse beviste, at kontinentalpladerne bevæger sig, og at havbunden hele tiden fornyes. Havbunden er Jordens største usynlige landskab.

Opgaverne (1-30) dækker Fælles Mål for 3. klasse og er bygget op omkring principperne fra Det Tænkende Klasserum.

Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________

🗺️ Havet og oceanerne — Havbundens geologi (År 1962)

Året er 1962. Du er et 9-årigt barn, hvis mor er geolog på et forskningsinstitut. Hun har netop fortalt dig om Marie Tharp, som kortlagde havbunden og fandt en bjergkæde under vandet. Du sidder med et stykke papir og tegner dit eget kort over havbunden, mens du regner på dybder, afstande og bjergkæder.

Kapitel 1: Havbunden i tal

1. Den Midtatlantiske Ryg er ca. 65.000 km lang. En enkelt sektion er 350 km. Hvor meget mangler der til den fulde længde, hvis vi har målt 34.650 km? (Minus)

1. Et havbunds-kort viser 478 vulkaner i Stillehavet og 312 i Atlanterhavet. Hvor mange vulkaner er der i alt? (Plus med store tal)

1. Den dybeste grav i havet er Marianergravet på 10.994 m. Mount Everest er 8.849 m. Hvor meget dybere er Marianergravet end Mount Everest er høj? (Minus)

1. En havbundsvulkan vokser 5 cm om året. Hvor mange cm vokser den på 8 år? (Gange)

1. 72 vulkanudbrud fordeles over 9 år. Hvor mange udbrud er der pr. år i gennemsnit? (Division)

1. Et havområde på 240 km² har ⅓ dækket af lava. Hvor mange km² er dækket af lava? (Brøker)

1. Et rektangulært havbundsområde er 25 km langt og 16 km bredt. Hvad er arealet? (Geometri)

1. En bjergkæde under havet er 450 km lang. Forskerne har kortlagt 287 km. Hvor meget mangler de at kortlægge? (Minus)

Kapitel 2: Pladetektonik — Jorden som puslespil

1. Den eurasiske plade bevæger sig 2,5 cm pr. år. Hvor mange cm bevæger den sig på 10 år? (Gange)

1. To kontinentalplader mødes. Den ene bevæger sig med 4 cm/år, den anden med 3 cm/år. Hvor mange cm bevæger de sig sammen pr. år? (Plus med store tal)

1. Et jordskælv skaber 6 nye sprækker. Hver sprække er 8 m lang. Hvor mange meter sprække er der i alt? (Gange)

1. 56 seismiske målere fordeles i 8 grupper langs en forkastning. Hvor mange målere er der i hver gruppe? (Division)

1. Et havbundsområde har ⅘ dækket af sediment. Hvis arealet er 100 km², hvor mange km² er da sediment? (Brøker)

1. Et rektangulært sedimentlag er 18 m langt og 12 m bredt. Hvad er arealet? (Geometri)

1. På et koordinatsystem er en forkastning markeret fra (1, 2) til (7, 8). Hvad er afstanden i x-retning? (Koordinatsystem)

1. Pladens bevægelse: 2, 4, 6, 8, 10… Hvor mange cm bevæger pladen sig det 7. år? (Talmønster)

Kapitel 3: Vulkaner og varme kilder

1. En undervandsvulkan har en kraterdiameter på 340 m. En anden har en diameter på 175 m. Hvad er den samlede diameter for begge? (Plus med store tal)

1. En hydrotermisk kilde udsender 450 liter vand pr. minut. Efter et udbrud falder det til 287 liter. Hvor meget faldt udsendelsen? (Minus)

1. 7 hydrotermiske kilder producerer hver 9 mineraler. Hvor mange mineraler er der i alt? (Gange)

1. 63 varme kilder fordeles i 9 zoner. Hvor mange kilder er der i hver zone? (Division)

1. En vulkan har ⅜ af sine sprækker aktive. Hvis der er 8 sprækker, hvor mange er da aktive? (Brøker)

1. Et rektangulært krater er 22 m langt og 15 m bredt. Hvad er arealet? (Geometri)

1. Vandtemperaturen ved en hydrotermisk kilde er 350°C. Omgivende havvand er 2°C. Hvor meget varmere er kilden? (Minus)

1. Et mineral fra havbunden vejer 7 g. Hvor meget vejer 8 mineraler af samme slags? (Gange)

Kapitel 4: Kortlægning af det usynlige

1. Marie Tharp kortlagde 3 sektioner af havbunden: den første var 145 km, den anden 238 km og den tredje 117 km. Hvad er den samlede længde? (Plus af 3 tal)

1. Et havbunds-kort har en skala, hvor 1 cm = 100 km. Et område på kortet er 6 cm langt og 4 cm bredt. Hvor stort er arealet i virkeligheden? (Geometri)

1. Et forskningsskib bruger 3 timer og 30 minutter på at sejle fra havnen til en havbundsmålestation. Hvor mange minutter er det i alt? (Tid)

1. Marie Tharp begyndte sit kortlægningsarbejde i 1952 og færdiggjorde det i 1962. Hvor mange år arbejdede hun på kortet? (Årstal)

1. Et sedimentprøve-rør indeholder lag fra 3 perioder: 245 m, 378 m og 177 m. Hvad er den samlede dybde? (Plus af 3 tal)

1. Grubleren: Marie Tharp begyndte at kortlægge havbunden i 1952. Hendes arbejde hjalp med at bevise teorien om pladetektonik, som blev accepteret i 1967. Hvor mange år gik der fra Tharps start til teorien blev accepteret? Alfred Wegener foreslog kontinentaldrift i 1912. Hvor mange år gik der fra Wegeners forslag til teorien blev accepteret? (Problemløsning - Grubleren!)

Lærervejledning & Didaktiske pointer

Fase 3-fokus: Opgaverne integrerer flercifret regning med geologiske begreber som pladetektonik, vulkaner og havbundskortlægning. Brøkerne træner del-helhed i konkrete sammenhænge.

Differentiering:

• Let: Lad eleverne bygge havbundsmodeller i sand og måle dybder med lineal.
• Svær: Lad eleverne beregne pladens bevægelse over millioner af år eller lave et skaleret kort over en havbundsryg.

Tværfaglige links:

• Natur/teknologi: Pladetektonik, vulkaner, jordens opbygning.
• Geografi: Verdenshaveernes bundtopografi.

Grubleren (opg. 30): 1967 − 1952 = 15 år fra Tharps start til accept. 1967 − 1912 = 55 år fra Wegeners forslag til accept. Træner subtraktion af årstal og historisk tænkning.