← Læringsplatform

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer. I dette opgavesæt skal du regne dig frem til viden om klimapsykologi — hvorfor handler vi ikke?

Fælles Mål: Matematik 3. klasse — Fase 3

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

🧠 Klimapsykologi — hvorfor handler vi ikke? (2025)

Maja er 9 år og undrer sig over, hvorfor folk ikke gør mere for klimaet, selvom de ved, at det er vigtigt. Hun lærer, at psykologien bag vores handlinger — og vores manglende handlinger — kan måles i tal!

Kapitel 1: Hvad tænker folk?

Maja undersøger hvad folk mener om klimaet — og hvorfor nogle handler, mens andre venter.

  1. I en undersøgelse siger 14 800 mennesker, at klimaet er vigtigt. 3 600 siger, at det ikke er vigtigt. Hvor mange flere synes, at klimaet er vigtigt?
  2. En klasse har 28 elever. 16 er bekymrede for klimaet. Hvor mange er ikke bekymrede?
  3. En spørgeskemaundersøgelse viser, at 35% af børn er bekymrede for klimaet. Hvis der er 240 børn på en skole, hvor mange børn er bekymrede? (35% af 240 ≈ 84)
  4. Et forskningsprojekt interviewer 4 200 mennesker fordelt på 7 bydele. Hvor mange mennesker interviewer de i hver bydel?
  5. Af 24 voksne i Majas nabolag er ⅚ bekymrede for klimaet. Hvor mange er bekymrede?
  6. Et spørgeskema er 28 cm langt og 20 cm bredt. Hvad er arealet?
  7. I en meningsmåling svarer 2 450 mennesker "ja" til klimahandling og 1 680 svarer "nej". Hvor mange flere svarer "ja"?
  8. I 2015 var 45% af danskerne bekymrede for klimaet. I 2025 er det 68%. Hvor mange procentpoint er bekymringen steget?

Kapitel 2: Hvorfor venter vi?

Maja lærer om de psykologiske barrierer, der gør, at folk udskyder klimahandling — frygt, afstand og vaner.

  1. En undersøgelse viser, at 18 400 mennesker kender til klimaproblemerne. Kun 7 200 handler aktivt. Hvor mange kender problemerne uden at handle?
  2. En person udskyder klimahandling i 365 dage. Hvert dag spilder de 2 kg CO₂ mere end nødvendigt. Hvor mange kg CO₂ spilder de på et år?
  3. Et psykologisk eksperiment viser, at 3 600 mennesker ud af 4 800 ændrer adfærd efter information. Hvor mange ændrer IKKE adfærd?
  4. Af 20 psykologiske barrierer er ⅖ relateret til frygt. Hvor mange barrierer handler om frygt?
  5. Et diagram over klimavaner er 35 cm bredt og 25 cm højt. Hvad er arealet?
  6. En kampagne når ud til 12 500 mennesker. Kun 8 400 ændrer adfærd. Hvor mange ændrer ikke adfærd?
  7. I en undersøgelse svarer 3 200 mennesker "jeg vil, men senere", 2 100 svarer "jeg ved ikke hvordan", og 1 500 svarer "det er ikke mit ansvar". Hvor mange mennesker svarer i alt?
  8. I uge 1 genanvender Maja 4 kg, i uge 2 genanvender hun 6 kg, og i uge 3 genanvender hun 8 kg. Hvor mange kg genanvender hun i alt over de 3 uger?

Kapitel 3: Fra viden til handling

Maja undersøger hvad der får folk til at skifte fra at vide til at handle — og regner på effekten af klimakampagner.

  1. En klimakampagne når 24 500 mennesker. Hver person der handler, sparer 150 kg CO₂ om året. Hvis ⅓ af dem handler, hvor mange kg CO₂ spares i alt?
  2. Før en kampagne cyklede 4 200 mennesker. Efter kampagnen cykler 6 800. Hvor mange flere cykler nu?
  3. En skole starter en klimaklub med 12 medlemmer. Hvert medlem overbeviser 3 nye medlemmer. Hvor mange medlemmer er der i alt efter én runde?
  4. Et klimaprojekt har 5 400 kroner til informationsmateriale. De skal lave 6 plakater. Hvor mange kroner kan de bruge pr. plakat?
  5. Af 30 klasser på en skole har ⅔ startet klimainitiativer. Hvor mange klasser har startet initiativer?
  6. Et klimakort er 40 cm × 30 cm. Hvad er arealet?
  7. En klimakampagne koster 8 500 kroner pr. uge. Hvor meget koster den på 4 uger?
  8. I 2020 deltog 2 800 børn i klimademonstrationer i Danmark. I 2025 deltog 5 600. Hvor mange gange flere børn deltog i 2025 sammenlignet med 2020?

Kapitel 4: Maja tager ansvar

Maja beslutter sig for at gøre en forskel — og regner på, hvor meget hendes handlinger betyder.

  1. Maja cykler 5 km til skole hver dag i stedet for at køre bil. Det sparer 2 kg CO₂ pr. km. Hvor mange kg CO₂ sparer hun på 20 skoledage?
  2. Majas klasse har indsamlet 8 400 kroner til et klimaprojekt. De har brugt 3 200 kroner på frø. Hvor mange kroner har de tilbage?
  3. Maja planter 15 træer med sin klasse. Hvert træ optager 22 kg CO₂ om året. Hvor mange kg CO₂ optager træerne i alt pr. år?
  4. En klimagruppe har 7 200 frø til træplantning. De skal deles dem i 8 grupper. Hvor mange frø får hver gruppe?
  5. Af 18 forældre i Majas klasse har ⅚ skiftet til grønnere vaner. Hvor mange forældre har skiftet vaner?
  6. 🧩 Problemløsning — Grubleren! Maja og hendes klasse vil være CO₂-neutrale i en måned. Klassen udleder normalt 450 kg CO₂ på 30 dage. De beslutter at: cykle i stedet for køre (sparer 180 kg), spise mindre kød (sparer 120 kg) og bruge mindre strøm (sparer 90 kg). Hvor mange kg CO₂ sparer de i alt? Er klassen CO₂-neutral i måneden? Hvor mange kg mangler de stadig at spare, hvis de ikke er neutrale?

Lærervejledning

Svar:

  1. 11 200 | 2. 12 | 3. 84 | 4. 600 | 5. 20 | 6. 560 cm² | 7. 770 | 8. 23 procentpoint | 9. 11 200 | 10. 730 kg | 11. 1 200 | 12. 8 | 13. 875 cm² | 14. 4 100 | 15. 6 800 | 16. 18 kg | 17. 1 225 000 kg (≈ 1 225 ton) | 18. 2 600 | 19. 48 medlemmer | 20. 900 kroner | 21. 20 | 22. 1 200 cm² | 23. 34 000 kroner | 24. 2 gange | 25. 200 kg CO₂ | 26. 5 200 kroner | 27. 330 kg | 28. 900 | 29. 15 | 30. 180 + 120 + 90 = 390 kg sparet. 450 − 390 = 60 kg mangler stadig. Klassen er IKKE CO₂-neutral. De mangler at spare 60 kg mere.

Faglige mål: Plus og minus med store tal, gange, division, brøker, areal, procent, årstalssammenligninger, addition af 3 tal, problemløsning.

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne regner på psykologiske data om klimahandling og lærer, at viden ikke altid fører til handling — men at små skridt kan gøre en stor forskel.