← Læringsplatform

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

🔮 Fremtidens klima — hvad kan vi forvente? (2050)

Maja er 9 år og tænker på, hvordan verden vil se ud, når hun bliver voksen. Forskerne har mange forskellige forudsigelser om fremtidens klima — nogle bekymrende og nogle håbefulde. Maja vil gerne forstå, hvad tallene fortæller os om fremtiden.

Kapitel 1: Temperatur i fremtiden

Maja undersøger, hvor meget temperaturen kan stige i fremtiden, afhængigt af vores handlinger.

  1. Den globale temperatur er steget med 1,2 °C siden 1850. Hvis den stiger med yderligere 1,8 °C i 2050, hvad er den samlede stigning?
  2. I 2020 var den gennemsnitlige globale temperatur 15,2 °C. Et scenarie forudsiger 16,5 °C i 2050. Hvor mange grader stiger temperaturen?
  3. En by oplevede 28 hedebølgedage i 2020. I 2050 forventes 42 hedebølgedage. Hvor flere hedebølgedage er der i 2050?
  4. Den globale temperaturstigning fordeles på 5 regioner med lige stor stigning. Hvis den samlede stigning er 2,5 °C, hvor mange grader stiger hver region?
  5. Af den forventede opvarmning i 2050 er ⅗ skyldes CO₂-udledning. Hvis den samlede opvarmning er 2,0 °C, hvor mange grader skyldes CO₂?
  6. Et rektangulært kort over fremtidige temperaturzoner er 18 cm bredt og 25 cm langt. Hvad er arealet?
  7. I Arktis stiger temperaturen 3 gange hurtigere end globalt. Hvis den globale stigning er 0,3 °C pr. årti, hvor mange grader stiger det i Arktis pr. årti?
  8. I 2000 var der 15 ekstreme hedebølger pr. årti. I 2020 var der 22. I 2040 forventes der 30. Hvor flere hedebølger forventes i 2040 sammenlignet med 2000?

Kapitel 2: Havstigning og ekstremt vejr

Maja ser på, hvordan havstigning og ekstremt vejr vil påvirke fremtiden.

  1. Havet forventes at stige 30 cm i 2050. Hvis 8 kystbyer påvirkes lige meget, hvor mange cm havstigning oplever hver by i gennemsnit?
  2. I 2020 var havstigningen 20 cm siden 1900. I 2050 forventes den at være 30 cm. Hvor mange cm stiger havet fra 2020 til 2050?
  3. En stormflod kan hæve vandet 350 cm over normalt. Hvis 6 stormfloder rammer i et årti, hvor mange cm hæver stormfloderne vandet i alt?
  4. Et dige skal beskytte 24 000 mennesker fordelt på 8 byer. Hvor mange mennesker beskytter hvert dige i gennemsnit?
  5. Af de mennesker, der rammes af havstigning, er ⅔ i Asien. Hvis 180 millioner mennesker rammes i alt, hvor mange millioner er i Asien?
  6. Et oversvømmet område har form som en cirkel med en diameter på 12 km. Hvad er arealet? (Brug π ≈ 3)
  7. En orkan bevæger sig med 25 km/t. Hvor langt bevæger den sig på 9 timer?
  8. I 2000 var der 5 store orkaner pr. år. I 2020 var der 8. I 2040 forventes der 12. Hvor flere orkaner forventes i 2040 end i 2000?

Kapitel 3: Is og gletsjere

Maja lærer om, hvordan isen i Arktis og Antarktis vil forsvinde i fremtiden.

  1. Arktis' is smelter med 12 800 km² pr. årti. Hvor mange km² smelter der på 5 årtier?
  2. En gletsjer i Grønland mister 280 milliarder ton is pr. år. I 2050 forventes tabet at være 420 milliarder ton. Hvor mange milliarder ton mere mister den i 2050?
  3. Antarktis mister 150 milliarder ton is pr. år. Hvor mange milliarder ton mister den på 7 år?
  4. En gletsjer var 4 500 meter tyk. Den mister 45 meter pr. årti. Hvor mange årtier tager det, før den er halveret?
  5. Af den is, der smelter i verden, er ⅖ fra Grønland. Hvis der smelter 1 200 milliarder ton is i alt, hvor mange milliarder ton kommer fra Grønland?
  6. Et trekantet isområde har en grundlinje på 20 km og en højde på 15 km. Hvad er arealet?
  7. Havet stiger med 3,4 mm pr. år. Hvor mange centimeter stiger det på 10 år?
  8. I 2000 var Arktis' is 6 200 000 km². I 2020 var den 4 800 000 km². I 2040 forventes den at være 3 500 000 km². Hvor mange km² is er forsvundet fra 2000 til 2040?

Kapitel 4: Håb for fremtiden

Maja opdager, at fremtiden ikke kun er mørk — der er også håb, hvis vi handler nu.

  1. Verden investerer 4 200 milliarder kroner i grøn energi pr. år. Hvor mange milliarder investeres på 6 år?
  2. I 2024 var 30 % af verdens strøm vedvarende. Målet for 2050 er 80 %. Hvor mange procentpoint skal stigningen være?
  3. En solcellepark producerer 8 gange mere strøm end for 10 år siden. Hvis den producerede 1 500 MWh dengang, hvor meget producerer den nu?
  4. Et land planter 36 000 træer over 9 måneder. Hvor mange træer plantes pr. måned?
  5. Af den grønne omstilling i Danmark er ⅜ til vindmøller. Hvis investeringen er 48 000 millioner kroner, hvor mange millioner går til vindmøller?
  6. 🧩 Problemløsning — Grubleren! I 2024 er den globale temperaturstigning 1,2 °C. Hvis vi fortsætter som nu, stiger den med 0,3 °C pr. årti. Hvor mange grader er stigningen i 2054 (3 årtier senere)? Hvis vi kan halvere stigningen til 0,15 °C pr. årti, hvad er stigningen i 2054? Hvor mange grader vinder vi ved at handle? Hvis havet stiger 3 mm pr. år ved den nuværende stigning, men kun 1,5 mm pr. år ved den halverede stigning, hvor mange mm havstigning sparer vi på 30 år?

Lærervejledning

Svar:

  1. 3,0 °C | 2. 1,3 °C | 3. 14 hedebølgedage | 4. 0,5 °C pr. region | 5. 1,2 °C | 6. 450 cm² | 7. 0,9 °C | 8. 15 hedebølger | 9. 30 cm (samlet påvirkning) | 10. 10 cm | 11. 2 100 cm | 12. 3 000 mennesker | 13. 120 millioner | 14. 108 km² | 15. 225 km | 16. 7 orkaner | 17. 64 000 km² | 18. 140 milliarder ton | 19. 1 050 milliarder ton | 20. 50 årtier | 21. 480 milliarder ton | 22. 150 km² | 23. 3,4 cm | 24. 2 700 000 km² | 25. 25 200 milliarder kroner | 26. 50 procentpoint | 27. 12 000 MWh | 28. 4 000 træer | 29. 18 000 millioner kroner | 30. Ved nuværende stigning: 1,2 + 3 × 0,3 = 2,1 °C. Ved halveret stigning: 1,2 + 3 × 0,15 = 1,65 °C. Vi vinder: 2,1 − 1,65 = 0,45 °C. Havstigning sparet: (3 − 1,5) × 30 = 45 mm.

Faglige mål: Plus/minus med store tal, gange, division, brøker, geometri (areal), længde, tid, årstal, talmønstre, problemløsning med flere trin.

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne lærer, at fremtidens klima afhænger af vores handlinger i dag — og at selv små reduktioner i udledningen kan gøre en stor forskel for havstigning, temperatur og ekstremt vejr.