← Læringsplatform

Romerriget er en af historiens mest fascinerende civilisationer. I dette opgavesæt skal du regne dig frem til viden om den romerske flåde — Middelhavets hersker!

Fælles Mål: Matematik 3. klasse — Fase 3

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

🚢 Romersk flåde — Middelhavets hersker (260 f.Kr.)

Marcus er 9 år og lever i en tid, hvor Rom hersker over Middelhavet! Den romerske flåde — Classis — beskyttede handelsruter, bekæmpede pirater og transporterede legioner. Marcus vil regne på Roms magt til søs.

Kapitel 1: Roms flåde

Marcus lærer om den romerske flåde og dens skibe!

  1. Rom havde 200 krigsskibe i Middelhavet. Hvert skib havde 100 roere. Hvor mange roere var der i alt?
  2. Et romersk krigsskib (trireme) var 45 m langt og 6 m bredt. Hvad var arealet af dækket?
  3. En trireme havde 3 rækker årer med 50 roere i hver. Hvor mange roere var der i alt på én trireme?
  4. Rom byggede 100 nye skibe på 60 dage. Hvor mange skibe byggede de i gennemsnit pr. dag?
  5. Af Roms 200 skibe var ⅗ triremer. Tegn en cirkel og farv ⅗ — hvilken type var resten?
  6. Marcus tegner et romersk krigsskib som en rektangel på 15 cm × 3 cm. Hvad er arealet af skibet?
  7. Et talmønster viser antal skibe: 20, 40, 80, 160 … Hvor mange skibe var der i det 5. trin i mønsteret?
  8. Fra Roms første flåde blev bygget (260 f.Kr.) til Roms flåde var størst (100 e.Kr.) — hvor mange år var der mellem de to begivenheder?

Kapitel 2: Søslag og pirater

Marcus ser, hvordan flåden kæmpede mod Kartago og pirater!

  1. Ved slaget ved Ecnomus havde Rom 330 skibe og Kartago 350 skibe. Hvor flere skibe havde Kartago?
  2. Hvert romersk skib havde 30 soldater ombord. Med 330 skibe — hvor mange soldater var der i alt?
  3. Piraterne havde 500 skibe i Middelhavet. Rom ødelagde ⅘ af dem. Hvor mange piratskibe blev der tilbage?
  4. Et piratskib var 25 m langt og 5 m bredt. Hvad var arealet af piratskibets dæk?
  5. Af de 500 piratskibe var ⅖ fra Kreta. Tegn en cirkel og farv ⅖ — hvor stor en del kom fra andre steder?
  6. Marcus tegner et piratskib som en trekant med grundlinje 10 cm og højde 8 cm. Hvad er arealet af sejlet?
  7. Rom sejlede 300 km på 2 dage. Hvor mange km sejlede de pr. dag i gennemsnit?
  8. Fra det første puniske krig (264 f.Kr.) til Roms sejr (241 f.Kr.) — hvor mange år varede krigen?

Kapitel 3: Handel og transport

Marcus opdager, hvordan flåden beskyttede Roms handelsruter over havet!

  1. Rom importerede 200.000 tons korn pr. år fra Egypten. Hvert skib transporterede 500 tons. Hvor mange skibe var der brug for?
  2. En handelsrute fra Alexandria til Rom var 2000 km lang. Et skib sejlede 100 km pr. dag. Hvor mange dage tog rejsen?
  3. Rom havde 500 handelsskibe. Hvert skib havde en besætning på 20. Hvor mange søfolk var der i alt?
  4. Et handelsskib transporterede 400 amforer med olivenolie. Hver amfora vejede 25 kg. Hvor meget vejede lasten i alt?
  5. Af Roms import var ½ korn. Tegn en cirkel og farv ½ — hvad var resten (olivenolie, vin, luksusvarer)?
  6. Marcus tegner en handelsrute på et kort som en rektangel på 20 cm × 10 cm. Hvad er arealet af kortet?
  7. Et talmønster viser kornpriser: 10, 20, 30, 40 … Hvor meget korn kostede i det 8. trin i mønsteret?
  8. Fra Roms handelsrute åbnede (200 f.Kr.) til den var størst (100 e.Kr.) — hvor mange år var der mellem de to begivenheder?

Kapitel 4: Marcus vil sejle

Marcus drømmer om at sejle Middelhavet rundt og forstår flådens betydning for Rom!

  1. Marcus vil sejle fra Rom til Alexandria — 2000 km. Hvis han sejler 80 km pr. dag, hvor mange dage tager rejsen?
  2. En romersk havn kunne rumme 100 skibe. Hvert skib betalte 50 denarer i havneafgift. Hvor mange denarer tjente havnen pr. dag, hvis alle pladser var optaget?
  3. Rom byggede en havnemole på 500 m × 20 m. Hvor mange m² var havnemolen?
  4. Et skib brugte 200 m² sejlstof. Hvis 1 m² sejlstof kostede 10 denarer, hvor meget kostede sejlene?
  5. Marcus tegner en havn som en cirkel med radius 5 cm. Hvad er arealet cirka? (Brug π ≈ 3)
  6. 🧩 Problemløsning — Grubleren! Rom havde 3 typer skibe: triremer med 150 roere, quinqueremer med 300 roere og handelsskibe med 20 søfolk. Der var 100 triremer, 50 quinqueremer og 200 handelsskibe. Hvor mange roere/søfolk var der i alt på triremerne? Hvor mange på quinqueremerne? Hvor mange på handelsskibene? Hvor mange mennesker var der i alt på Roms flåde?

Lærervejledning

Svar:

  1. 20.000 roere | 2. 270 m² | 3. 150 roere | 4. ca. 1,67 skibe pr. dag | 5. ⅖ var andre skibstyper | 6. 45 cm² | 7. 320 skibe | 8. 360 år | 9. 20 flere skibe | 10. 9900 soldater | 11. 100 piratskibe tilbage | 12. 125 m² | 13. ⅗ kom fra andre steder | 14. 40 cm² | 15. 150 km pr. dag | 16. 23 år | 17. 400 skibe | 18. 20 dage | 19. 10.000 søfolk | 20. 10.000 kg | 21. ½ var olivenolie, vin og luksusvarer | 22. 200 cm² | 23. 80 denarer | 24. 300 år | 25. 25 dage | 26. 5000 denarer | 27. 10.000 m² | 28. 2000 denarer | 29. ca. 75 cm² | 30. Triremer: 100 × 150 = 15.000. Quinqueremer: 50 × 300 = 15.000. Handelsskibe: 200 × 20 = 4000. I alt: 15.000 + 15.000 + 4000 = 34.000 mennesker.

Faglige mål: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brøker, areal, talmønster, længde, hastighed, tid (f.Kr./e.Kr.), plus af 3 tal.

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne forstår den romerske flåde gennem tal — skibe, søslag, handelsruter og den magt der gjorde Middelhavet til "Mare Nostrum" — vort hav.