← Læringsplatform

Romerriget er en af historiens mest fascinerende civilisationer. I dette opgavesæt skal du regne dig frem til viden om den romerske Republik — da Senatet tog magten.

Fælles Mål: Matematik 3. klasse — Fase 3

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

⚖️ Republikken fødes — Senatet tager magten (509 f.Kr.)

Marcus er 9 år og lever i Rom, hvor folket netop har fordrevet den grusomme konge! Nu skal Senatet og konsulerne styre byen. Marcus vil regne på, hvordan republikken fungerede!

Kapitel 1: Senatet og konsulerne

Marcus lærer om Roms nye styreform — hvor to konsuler deler magten!

  1. Da republikken startede i 509 f.Kr., valgte Rom 2 konsuler hvert år. Hvor mange konsuler var der på 50 år?
  2. Hver konsul kunne nedlægge veto mod den anden. Hvis konsul A vedtog 8 love og konsul B nedlagde veto mod 3 af dem, hvor mange love blev vedtaget?
  3. Senatet havde 300 senatorer. De mødtes i Curia, et rum med 30 rækker. Hvor mange senatorer sad i hver række?
  4. En romersk lov skulle godkendes af 3 instanser: folketinget, Senatet og konsulerne. Hvis folketinget godkendte 12 love, Senatet godkendte 10 og konsulerne godkendte 8, hvor mange love blev vedtaget af alle 3? (Kun de love, alle 3 godkendte)
  5. Af Senatets 300 medlemmer var ⅔ patriciere. Tegn en cirkel og farv ⅔ — hvor mange senatorer var plebejere?
  6. Marcus tegner Senatets bygning som en rektangel på 20 cm × 12 cm. Hvad er arealet af bygningen?
  7. En konsul tjente i 1 år. Hvis en senator sad i Senatet i 30 år, hvor mange konsul-par så han i alt?
  8. Fra republikkens start (509 f.Kr.) til Cæsars diktatur (49 f.Kr.) — hvor mange år varede republikken?

Kapitel 2: Folkemagt og love

Marcus undersøger, hvordan almindelige borgere fik indflydelse i republikken!

  1. Roms folketing (Comitia Centuriata) havde 193 centurier. Hver centurie havde 100 mænd. Hvor mange mænd var der i folketinget i alt?
  2. I 451 f.Kr. oprettede Rom de Tolv Tavler — lovene skrevet på 12 bronzetavler. Hver tavle havde 6 love. Hvor mange love var der i alt?
  3. En plebejer kæmpede for rettigheder i 200 år (494–294 f.Kr.). I 494 f.Kr. vandt de folketribunen. Hvor mange år kæmpede de?
  4. Roms befolkning var 25.000 i 509 f.Kr. I 300 f.Kr. var den 100.000. Hvor mange flere indbyggere kom der til?
  5. Af Roms befolkning var ¼ borgere med fulde rettigheder. Tegn en firkant og farv ¼ — hvor stor en del havde begrænsede rettigheder?
  6. Marcus tegner en lov-tavle som en rektangel på 15 cm × 10 cm. Hvad er arealet af tavlen?
  7. En romersk dommer tjente 200 denarer om året. Hvor meget tjente han på 5 år?
  8. Fra de Tolv Tavler (451 f.Kr.) til Cæsars love (49 f.Kr.) — hvor mange år var der mellem de to begivenheder?

Kapitel 3: Republikkens erobringer

Marcus opdager, at republikken voksede gennem erobringer — og regner på rigets udvidelse!

  1. I 396 f.Kr. erobrede Rom byen Veii efter 10 års belejring. Før belejringen havde Veii 15.000 indbyggere. Efter erobreingen blev 8000 gjort til slaver. Hvor mange indbyggere blev frie?
  2. Rom byggede 11 akvædukter over 500 år. Hvis de byggede lige mange hvert århundrede, hvor mange akvædukter byggede de pr. århundrede?
  3. Roms hær voksede fra 6000 mand i 509 f.Kr. til 60.000 mand i 200 f.Kr. Hvor mange gange større blev hæren?
  4. Rom kontrollerede 190.000 km² i 264 f.Kr. I 146 f.Kr. kontrollerede de 800.000 km². Hvor mange km² mere var det?
  5. Af Roms provinser var ⅓ i Afrika. Tegn en cirkel og farv ⅓ — hvor stor en del var i Europa og Asien?
  6. Marcus tegner et romersk imperiumkort som en rektangel på 25 cm × 18 cm. Hvad er arealet af kortet?
  7. Et talmønster viser Roms erobrede provinser pr. århundrede: 3, 6, 12, 24 … Hvor mange provinser havde Rom i det 4. århundrede i mønsteret?
  8. Fra Roms erobring af Italien (264 f.Kr.) til erobringen af Grækenland (146 f.Kr.) — hvor mange år tog det?

Kapitel 4: Marcus vil være en god borger

Marcus tænker på, hvordan han kan bidrage til republikken — som en god romersk borger!

  1. En romersk borger skulle betale 5% i skat af sin indtægt. Hvis en borger tjente 4000 denarer, hvor mange denarer betalte han i skat?
  2. Roms hær havde 4 legioner i 300 f.Kr. Hver legion havde 4800 soldater. Hvor mange soldater var der i alt?
  3. En romersk gård producerede 3000 kg korn om året. Hvis gården skulle betale 10% i skat, hvor mange kg korn betalte de?
  4. Roms veje var 80.000 km i alt. Hvis 8 veje var lige lange, hvor mange km var hver vej?
  5. Marcus tegner en romersk mønt (denar) som en cirkel med radius 1 cm. Hvad er arealet cirka? (Brug π ≈ 3)
  6. 🧩 Problemløsning — Grubleren! Rom havde 300 senatorer i 509 f.Kr. I 300 f.Kr. var der 600 senatorer. I 100 f.Kr. var der 900 senatorer. Hvor mange senatorer voksede Senatet med hvert århundrede? Hvis mønsteret fortsatte, hvor mange senatorer var der i 0 e.Kr.?

Lærervejledning

Svar:

  1. 100 konsuler | 2. 5 love | 3. 10 senatorer pr. række | 4. 8 love (kun de alle 3 godkendte) | 5. 100 plebejere (⅓ af 300) | 6. 240 cm² | 7. 30 konsul-par | 8. 460 år | 9. 19.300 mænd | 10. 72 love | 11. 200 år | 12. 75.000 flere indbyggere | 13. ¾ havde begrænsede rettigheder | 14. 150 cm² | 15. 1000 denarer | 16. 402 år | 17. 7000 blev frie | 18. ca. 2 akvædukter pr. århundrede | 19. 10 gange større | 20. 610.000 km² mere | 21. ⅔ i Europa og Asien | 22. 450 cm² | 23. 48 provinser | 24. 118 år | 25. 200 denarer i skat | 26. 19.200 soldater | 27. 300 kg korn i skat | 28. 10.000 km pr. vej | 29. ca. 3 cm² | 30. Vækst pr. århundrede: 300 senatorer (fra 300 til 600, fra 600 til 900). Ved 0 e.Kr.: 900 + 300 = 1200 senatorer.

Faglige mål: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brøker, areal, talmønster, procent, tid (f.Kr.), plus af 3 tal.

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne forstår den romerske republik gennem tal — Senatet, konsulerne, lovene og erobringerne der formede Europas første demokrati.