I 1957 sendte Sovjetunionen Sputnik op som den første satellit nogensinde. Siden da har tusindvis af satellitter kredset om Jorden og hjulpet os med navigation, kommunikation og videnskab. Tag med op i kredsløb og regn på satellitternes baner, hastigheder og opgaver!

Opgaverne (1-30) dækker Fælles Mål for 3. klasse og er bygget op omkring principperne fra Det Tænkende Klasserum.

Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________

🌍 Satellitter — øjne i kredsløb (År 1957)

Året er 1957. Du er et 9-årigt barn, og nyheden rammer radioen: Sovjetunionen har sendt en lille metalbold op i rummet! Sputnik kredser om Jorden, og hele verden kigger op. Du begynder at regne på, hvad det vil sige at være i kredsløb.

Kapitel 1: Sputnik — den første satellit

Sputnik var kun 58 cm i diameter og vejede 83 kg, men den ændrede verden. Den kredsede om Jorden på 96 minutter og sendte et simpelt bip-signal.

Opgave 1 (Plus med store tal): Sputnik kredsede om Jorden i en højde af 215 km på den laveste side og 939 km på den højeste side. Hvad er den samlede højde af den laveste og højeste bane? Svar: ___________________ km

Opgave 2 (Minus): Sputnik vejede 83 kg. En moderne kommunikationssatellit vejer cirka 500 kg. Hvor meget mere vejer en moderne satellit end Sputnik? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ kg

Opgave 3 (Gange): Sputnik sendte et bip hvert 0,3 sekund. Hvor mange bip sender den på 3 sekunder (cirka)? Svar: ________ · ________ = ________ bip

Opgave 4 (Division): Sputnik kredsede om Jorden på 96 minutter. Hvor mange fulde kredsløb lavede den på 288 minutter? Svar: ________ : ________ = ________ kredsløb

Opgave 5 (Brøker): Sputnik var aktiv i 21 dage ud af 92 dage i kredsløb. Hvilken brøkdel af tiden i kredsløb var Sputnik aktiv? Svar: ___________________

Opgave 6 (Geometri): Sputnik var en kugle med en diameter på 58 cm. Hvad var radius af Sputnik? Svar: ___________________ cm

Opgave 7 (Geometri): Sputniks bane var en ellipse med en længste akse på cirka 1 200 km og en mindste akse på 600 km. Hvad er omkredsen cirka (brug længde + bredde · 2)? Svar: ___________________ km

Opgave 8 (Tid): Sputnik kredsede om Jorden på 96 minutter. Hvor mange timer og minutter er det? Svar: ________ timer og ________ minutter

Kapitel 2: GPS og kommunikation — satellitter i hverdagen

I dag er der over 7 500 aktive satellitter i kredsløb. De hjælper os med at navigere, kommunikere og observere Jorden.

Opgave 9 (Plus med store tal): Der er cirka 4 500 aktive kommunikationssatellitter og 3 000 navigationssatellitter i kredsløb. Hvor mange satellitter er det til sammen? Svar: ___________________ satellitter

Opgave 10 (Minus): En GPS-satellit kredser i en højde af 20 200 km. Den Internationale Rumstation (ISS) kredser i 408 km højde. Hvor mange km højere kredser GPS-satellitten end ISS? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km

Opgave 11 (Gange): GPS-systemet har 6 kredsløbsplaner med 4 satellitter i hver. Hvor mange satellitter er der i GPS-systemet? Svar: ________ · ________ = ________ satellitter

Opgave 12 (Division): En kommunikationssatellit dækker et område på 360 graders synsfelt. Hvis 6 satellitter deler dækningen ligeligt, hvor mange grader dækker hver satellit? Svar: ________ : ________ = ________ grader

Opgave 13 (Koordinatsystem): På et kort over Jorden ligger København cirka i punktet (12, 56) — 12° øst og 56° nord. Angiv Københavns koordinat. Svar: Punktet ( _________ , _________ )

Opgave 14 (Talmønster): Satellitter i lav kredsløb kredser hurtigere: 200 km højde = 90 minutter, 400 km højde = 92 minutter, 600 km højde = 96 minutter. Hvilket mønster ser du i kredsløbstiderne? Forskellene er 2, 4. Hvad er den samlede stigning fra 200 km til 600 km? Svar: ___________________ minutter

Opgave 15 (Vægt): En GPS-satellit vejer cirka 1 800 kg på Jorden. I kredsløb vejer den næsten ingenting. Hvis vi siger, at den vejer 0 kg i kredsløb, hvor meget vægttab er det? Svar: ___________________ kg

Opgave 16 (Længde): En satellits solcellepanel måler 10 meter i længden og 3 meter i bredden. Hvor stor er arealet af panelet? Svar: ___________________ kvadratmeter

Kapitel 3: ISS — rumstationen i kredsløb

Den Internationale Rumstation (ISS) er det største menneskeskabte objekt i kredsløb. Den kredser 408 km over Jorden og er hjem for astronauter fra hele verden.

Opgave 17 (Plus af 3 tal): ISS består af moduler fra USA (12 moduler), Rusland (8 moduler) og Europa/Japan (6 moduler). Hvor mange moduler er der i alt? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ moduler

Opgave 18 (Gange): ISS kredser om Jorden 16 gange i døgnet. Hvor mange kredsløb laver den på 3 dage? Svar: ________ · ________ = ________ kredsløb

Opgave 19 (Geometri): ISS' solcellepaneler dækker et område, der er cirka formet som et rektangel på 73 meter i bredden og 109 meter i længden. Hvad er arealet af solcellepanelerne? Svar: ___________________ kvadratmeter

Opgave 20 (Geometri): ISS' hovedstruktur er cirka 109 meter lang og 73 meter bred (set fra oven). Hvad er omkredsen af ISS set fra oven? Svar: ___________________ meter

Opgave 21 (Brøker): ISS har plads til 6 astronauter. Hvis 2 astronauter er fra USA, hvilken brøkdel af besætningen er amerikansk? Svar: ___________________

Opgave 22 (Tid): ISS kredser om Jorden på 90 minutter. Hvor mange timer og minutter er et kredsløb? Svar: ________ timer og ________ minutter

Opgave 23 (Minus): ISS kredser i 408 km højde. Hubble-teleskopet kredser i 547 km højde. Hvor mange km højere kredser Hubble end ISS? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km

Kapitel 4: Fremtidens satellitter — fra Sputnik til stjerne-baner

Fra Sputniks enkle bip til moderne GPS og internet-satellitter — satellitter har ændret vores verden. Hvad bringer fremtiden?

Opgave 24 (Gange): Starlink har cirka 60 satellitter i hver opsendelse. Hvis de sender 3 opsendelser op, hvor mange satellitter er det i alt? Svar: ________ · ________ = ________ satellitter

Opgave 25 (Division): Der er cirka 7 500 aktive satellitter i kredsløb. Hvis de fordeles ligeligt på 5 kategorier (kommunikation, navigation, vejr, videnskab, militær), hvor mange satellitter er der i hver kategori? Svar: ________ : ________ = ________ satellitter

Opgave 26 (Plus): Sputnik opsendtes i 1957. ISS blev opsendt i 1998. Hvor mange år gik der mellem Sputnik og ISS? Svar: ___________________ år

Opgave 27 (Tid/Kalender): En satellit i geostationær bane kredser én gang pr. døgn. Hvor mange kredsløb laver den på et år med 365 dage? Svar: ___________________ kredsløb

Opgave 28 (Vægt): Sputnik vejede 83 kg. En moderne kommunikationssatellit vejer cirka 500 kg. Hvor meget mere vejer 2 moderne satellitter end Sputnik? Svar: ___________________ kg

Opgave 29 (Årstal): Sputnik opsendtes i 1957. Den første danske satellit, Ørsted, opsendtes i 1999. Hvor mange år gik der mellem Sputnik og Ørsted? Beregning: _____________________________________ Svar: _________

Opgave 30 (Problemløsning - Grubleren!): Sputnik blev opsendt i 1957 som den første satellit. Den første menneskeskabte genstand på Månen var Luna 2 i 1959. Den første satellit i geostationær bane var Syncom 3 i 1964. Hvor mange år gik der fra Sputnik i 1957 til Syncom 3 i 1964? Beregning: _____________________________________________ Svar: _________ år fra Sputnik til den første geostationære satellit