Vikingernes dyr og husdyr var en vigtig del af hverdagen på gården. Fra de flåede får, der gav ul til tøj, til de stærke jagthunde, der hjalp med at fange vildt i skoven — dyr var overalt i vikingernes verden. Børn lærte tidligt at passe dyrene og tælle dem, når flokken skulle drives hjem om aftenen.

Opgaverne (1-30) dækker Fælles Mål for 3. klasse og er bygget op omkring principperne fra Det Tænkende Klasserum.

Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________

🐺 Vikingernes dyr og husdyr — Fra får til jagthund (År 920)

Året er 920. Du er et 9-årigt barn på en stor gård i Jylland. Din far er bonde, og din mor passer dyrene, når han er på togt. Om morgenen hjælper du med at tælle fårene, fodre hønsene og trøste den lille killing, der har mistet sin mor. I dag skal du regne på alt, hvad der har med gårdens dyr at gøre!

Kapitel 1: Livet på gården

1. På gården er der 134 får og 215 køer. Hvor mange dyr er det i alt? (Plus med store tal)

1. Bonden køber 312 nye får til gården. Hvor mange får er der nu, når der i forvejen var 134? (Plus med store tal)

1. I stalden står 408 køer, men 173 bliver solgt til nabo-gården. Hvor mange køer bliver på gården? (Minus)

1. En vikingehund vejer 28 kilo. En får vejer 45 kilo. Hvor meget mere vejer fåret end hunden? (Minus)

1. Der er 6 heste i stalden, og hver hest skal have 4 sko. Hvor mange hestesko skal smeden lave i alt? (Gange)

1. En ko giver 8 liter mælk om dagen. Hvor mange liter mælk giver 7 køer på én dag? (Gange)

1. Bonden har 56 æg fra hønsene og skal pakke dem i kasser med 8 æg i hver. Hvor mange kasser skal han bruge? (Division)

1. Af de 24 får på marken er 1/3 lam. Hvor mange lam er der? (Brøker)

Kapitel 2: Jagt og fangst

1. Vikingejægeren skyder med bue og pil. Han har 245 pile i koggeret og får 123 pile mere fra en ven. Hvor mange pile har han nu? (Plus med store tal)

1. En jagthund løber 327 skridt, før den fanger en hare. Haren løb 185 skridt. Hvor mange skridt mere løb hunden end haren? (Minus)

1. Jægeren fanger 6 harer hver dag i en uge (7 dage). Hvor mange harer fanger han i alt? (Gange)

1. En flok vildsvin har 40 ben i alt. Hvor mange vildsvin er der i flokken? (Division)

1. Jagthunden finder 1/4 af alle fælderne i skoven. Der er 20 fælder i alt. Hvor mange fælder finder hunden? (Brøker)

1. En fælde er bygget som et rektangel, der er 6 meter langt og 3 meter bredt. Hvad er arealet af fælden? (Geometri)

1. En anden fælde er 5 meter lang og 4 meter bred. Hvad er omkredsen af denne fælde? (Geometri)

1. På jagtkortet er jægerens lejr markeret ved koordinat (3, 7). Hvor ligger lejren? (Koordinatsystem)

Kapitel 3: Får, uld og tøj

1. Bonden klipper 148 får om dagen og 235 får næste dag. Hvor mange får er klippet i alt over de to dage? (Plus med store tal)

1. Der er 400 meter uldgarn på en nøgle. Efter at have vævet et stykke stof er der 167 meter tilbage. Hvor meget garn blev brugt? (Minus)

1. Hver får giver nok uld til 3 meter stof. Hvor mange meter stof kan 9 får give uld til? (Gange)

1. 36 meter uldgarn skal deles ligeligt mellem 6 vævere. Hvor mange meter får hver væver? (Division)

1. Af en stor klædebane er 1/2 brugt til at sy en kappe. Klædebanen er 10 meter lang. Hvor mange meter er brugt? (Brøker)

1. Et stykke stof er 8 meter langt og 2 meter bredt. Hvad er arealet? (Geometri)

1. Ulden vejer: 3 kg fra får 1, 5 kg fra får 2 og 4 kg fra får 3. Hvor meget vejer ulden i alt fra de tre får? (Plus af 3 tal)

1. Fårenes vægt følger et mønster: 20 kg, 25 kg, 30 kg, 35 kg. Hvad vejer det næste får i mønsteret? (Talmønster)

Kapitel 4: Dyrene om vinteren

1. Om vinteren spiser hver ko 12 kg hø om dagen. Hvor mange kg hø spiser 5 køer på én dag? (Gange)

1. Bonden har 72 kg hø og skal dele det ligeligt til 8 dyr. Hvor mange kg får hvert dyr? (Division)

1. En hest er 2 meter lang. En ko er 1 meter lang. En får er 80 cm lang. Hvor mange cm er hesten længere end fåret? (Længde)

1. Det tager 3 timer at malke alle køerne om morgenen. Hvor mange minutter er det? (Tid)

1. I december er der 31 dage. Hvor mange uger er det cirka? (Tid/Kalender)

1. Vikingetiden begyndte cirka år 800 og varede til cirka år 1050. Hvor mange år varede vikingetiden? Hvis din gård blev bygget i år 920, hvor mange år efter vikingetidens begyndelse blev den bygget? (Problemløsning - Grubleren!)

Lærervejledning & Didaktiske pointer:

• Plus med store tal (opg. 1, 2, 9, 17): Træn opstilling med tier- og hundredeovergang. Brug dyrene som konkret tælle-materiale — lad eleverne tegne grupper af dyr for at visualisere additionen.
• Minus (opg. 3, 4, 10, 18): Opgave 4 træner forskel mellem to tal. Opgave 18 træner "hvor meget blev brugt"-strategien (start minus rest).
• Gange (opg. 5, 6, 11, 19, 25): Varierede kontekster — gentagen addition (sko), tabelfaktorer (mælk), uge-dage (harer) og direkte multiplikation.
• Division (opg. 7, 12, 20, 26): Delings-aspektet varieres mellem "hvor mange grupper" og "hvor meget i hver gruppe."
• Brøker (opg. 8, 13, 21): Alle brøker er enkle (1/3, 1/4, 1/2) og knyttet til konkrete mængder af dyr eller materialer.
• Geometri (opg. 14, 15, 22): Skift mellem areal og omkreds af rektangler. Opgave 22 er enklest (8×2), opgave 14 kræver forståelse af formlen (6×3), og opgave 15 træner omkredsformlen (2×(5+4)).
• Koordinatsystem (opg. 16): Introducerer koordinater i et jagtkort-kontekst. Første kvadrant kun.
• Talmønster (opg. 24): Enkelt additivt mønster (+5). Lad eleverne forklare mønsteret med ord.
• Vægt (opg. 23): Plus af 3 tal i en vægt-kontekst. Kan udvides med spørgsmålet: "Hvor meget mere vejer får 2 end får 1?"
• Længde (opg. 27): Konvertering mellem meter og centimeter. Vigtig fokus på enhedsskift.
• Tid (opg. 28, 29): Opgave 28 træner timer-til-minutter konvertering. Opgave 29 træner dage-til-uger.
• Årstal (opg. 30): Kombinerer subtraktion af årstal med kronologisk tænkning. Den anden del kræver to trin.
• Grubleren (opg. 30): Læreren kan udvide med: "Hvor mange år efter vikingetidens begyndelse blev din gård bygget?" for at træne subtraktion med årstal.