Vikingerne elskede spil og underholdning i de lange vinteraftener. Hnefatafl — "kongens bord" — var deres mest berømte brætspil, hvor en konge og hans mænd kæmpede mod angribere fra alle sider. De spillede også med terninger, spillede gættespil og fortalte historier. Spil krævede både held og strategi — og matematik!

Opgaverne (1-30) dækker Fælles Mål for 3. klasse og er bygget op omkring principperne fra Det Tænkende Klasserum.

Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________

🎲 Vikingernes spil og underholdning — Hnefatafl og terninger (År 900)

Året er 900. Du er et 9-årigt barn i en stor gård i Jylland, og vinteren er lang og mørk. Om aftenen samles hele familien omkring ilden for at spille hnefatafl, kaste terninger og løse gåder. Din farfar siger, at den, der kan regne bedst, vinder flest spil — og i aften skal du bevise ham ret!

Kapitel 1: Hnefatafl — kongens bord

1. På hnefatafl-brættet er der 37 hvide felter og 28 mørke felter. Hvor mange felter er der i alt? (Plus med store tal)

1. Brættet har 65 felter i alt. Der er allerede brikker på 38 af dem. Hvor mange felter er tomme? (Minus)

1. Den hvide konge har 13 forsvarssoldater. Den sorte hær har 24 angribere. Hvor mange brikker er der i alt på brættet, når kongen også tælles med? (Plus af 3 tal)

1. Hver spiller har 4 hjørne-brikker. Hvor mange hjørne-brikker er der i alt, når 2 spillere spiller? (Gange)

1. Kongen kan rykke 5 felter på én tur. Hvor mange felter rykker han på 7 turer? (Gange)

1. 24 angriber-brikker skal deles ligeligt i 4 grupper. Hvor mange brikker er der i hver gruppe? (Division)

1. Af 36 felter i midten af brættet er 1/3 markeret som "flugtfelter". Hvor mange flugtfelter er der? (Brøker)

1. Brættet er et rektangel på 11 rækker gange 11 kolonner. Hvor mange felter er der i alt? (Geometri)

Kapitel 2: Terninger og held

1. I spillet samler du point for dine kast. I første runde samler du 134 point, og i anden runde samler du 215 point. Hvor mange point har du i alt? (Plus med store tal)

1. Du har 500 point i terningespillet. Din modstander har 347. Hvor mange point fører du med? (Minus)

1. I et terningespil kaster du 6 terninger, og hver terning viser 4 øjne. Hvor mange øjne viser terningerne i alt? (Gange)

1. 48 point skal deles ligeligt mellem 6 spillere. Hvor mange point får hver spiller? (Division)

1. Du kaster en terning 3 gange og får 4, 6 og 5 øjne. Hvad er summen? (Plus af 3 tal)

1. I et spil har du vundet 1/2 af alle runderne. Du har spillet 18 runder. Hvor mange har du vundet? (Brøker)

1. Terningkast følger et mønster: 3, 6, 9, 12. Hvad er det næste tal i mønsteret? (Talmønster)

1. På spillekortet er "heldets stjerne" markeret ved koordinat (7, 2). Hvor ligger stjernen? (Koordinatsystem)

Kapitel 3: Gættespil og gåder

1. I gættespillet gætter 167 børn det rigtige svar den ene dag og 234 den næste. Hvor mange børn gættede rigtigt i alt? (Plus med store tal)

1. Der er 300 gættespils-kort i kassen. Der er blevet brugt 156. Hvor mange kort er tilbage? (Minus)

1. Hver runde i gættespillet giver 8 point. Hvor mange point giver 7 runder? (Gange)

1. 35 gåder skal deles ligeligt mellem 5 aftener. Hvor mange gåder pr. aften? (Division)

1. Af 24 gåder er 1/3 svære. Hvor mange svære gåder er der? (Brøker)

1. Et gættespils-ark er 20 cm langt og 15 cm bredt. Hvad er arealet af arket? (Geometri)

1. Gåden har 3 ledetråde: den første giver 120 point, den anden giver 85 point og den tredje giver 45 point. Hvor mange point giver alle tre ledetråde sammen? (Plus af 3 tal)

1. Et rektangulært spillekort er 8 cm langt og 5 cm bredt. Hvad er omkredsen af kortet? (Geometri)

Kapitel 4: Fest og underholdning

1. Til vinterfesten er der 9 borde, og ved hver bord sidder der 7 gæster. Hvor mange gæster er der i alt? (Gange)

1. 63 sange skal synges ligeligt fordelt over 7 dage. Hvor mange sange pr. dag? (Division)

1. En spillebrik vejer 15 gram. En terning vejer 3 gram. Hvor meget tungere er brikken end terningen? (Vægt)

1. Festen varer fra kl. 18 til kl. 23. Hvor mange timer varer festen? (Tid)

1. I vikingetidens kalender var der 12 måneder. Hvor mange uger er der i et år, hvis der er 52 uger? (Tid/Kalender)

1. Hnefatafl-spillet blev opfundet cirka år 400. Vikingetiden begyndte cirka år 800. Hvor mange år før vikingetidens begyndelse blev spillet opfundet? Hvis spillet blev spillet i 600 år, i hvilket år holdt man op med at spille det? (Problemløsning - Grubleren!)

Lærervejledning & Didaktiske pointer:

• Plus med store tal (opg. 1, 9, 17): Kontekst med spilfelter, point og børn. Konkret og let at visualisere.
• Minus (opg. 2, 10, 18): "Hvor mange er tomme/tilbage/fører med"-strategier. Opgave 10 træner differens.
• Gange (opg. 4, 5, 11, 19, 25): Varierede kontekster: brikker, felter, terninge-øjne, runder, gæster.
• Division (opg. 6, 12, 20, 26): Delings-division i spil-kontekst. Opgave 26 er 63÷7.
• Brøker (opg. 7, 14, 21): Enkle brøker (1/3, 1/2, 1/3) med konkrete mængder. Opgave 14 bruger 1/2.
• Geometri (opg. 8, 22, 24): Opgave 8 er areal af kvadrat (11×11=121). Opgave 22 er areal (20×15). Opgave 24 er omkreds (2×(8+5)).
• Koordinatsystem (opg. 16): Første kvadrant. Spillekort-kontekst.
• Talmønster (opg. 15): Additivt mønster (+3). Terningekast — let at genkende.
• Plus af 3 tal (opg. 3, 13, 23): Opgave 3 kombinerer brikker (13+24+1). Opgave 13 er terninge-øjne (4+6+5). Opgave 23 er point (120+85+45).
• Vægt (opg. 27): Forskel mellem to vægte (15-3=12 gram).
• Tid (opg. 28): Simple timer-beregning (23-18=5).
• Tid/Kalender (opg. 29): Måneder og uger i et år. Svaret er 52 uger (opgaven er en bevidstetheds-opgave om kalenderen).
• Årstal (opg. 30): To-trins kronologi: først 800-400=400 år før vikingetiden, derefter 400+600=1000 (år hvor spillet holdt op).
• Grubleren (opg. 30): Kombinerer subtraktion af årstal med addition for at finde slut-år. Læreren kan udvide med: "Hvor længe blev spillet spillet i vikingetiden?"